x
Neil Young: Homegrown

Neil Young
Homegrown

Mere end en parentes – også 45 år efter

GAFFA

Album / Reprise Records
Udgivelse D. 19.06.2020
Anmeldt af
Henrik Friis

"It was a little too personal... it scared me”. Sådan har Neil Young senere begrundet skrotningen af Homegrown, som han først nu udgiver. Over 45 år efter.

Albummet er del af Youngs fortløbende Archives-serie og understreger igen, at 70’erne var en enorm kreativ periode for canadieren via konstante indspilninger som solist, med egne bandkonstellationer – eller CSN&Y – eller Crazy Horse.

I stedet for Homegrown udgav Young Tonight's the Night i 1975 (som havde ligget på lager i to år). Den var i dén grad sort og frustreret – præget af to narkodødsfald i den nære omgangskreds. Homegrown var endnu tættere på Young, indspillet efter bruddet med skuespillerinden Carrie Snodgress, men er – viser det sig – ikke kun sort i dens syn på kærligheden:

Åbningen "Separate Ways" starter slæbende mørk, men får alligevel sit eget drive af bandet, mens Young erkender det uundgåelige, fordi han og hun havde skabt noget sammen, der var endnu bedre – engang. Der er sorgen over det forestående uundgåelige ("Little Wing"), rådvildheden og rodløsheden ("Mexico"), men også gode minder, trods alt ("Try"), forsigtige nye kæresterier ("Kansas") og erkendelsen af at ”You lose your love when you say the word ”mine”" (smukke "Love Is a Rose" – "Dance Dance Dance" med ny tekst).

Albummet virker især personligt på grund af en nøgen og bar hjemmestudie-feeling. Country/folk-sangene med Young alene bag guitaren og mundharpen – eller pianoet – skærer h-e-l-t ind til benet. Emmylou Harris synger også kuldegysende kor undervejs, ligesom The Bands Robbie Robertson og Levon Helm kigger forbi. Og så er der klart også lidt fy-tobak-præg indblandet: I titelnummeret og den tunge blues We don’t smoke it no more – og ikke mindst den syrede spoken word-sag om en glider-ulykke, Florida.

Tre af de 12 tracks ér udkommet efterfølgende, og to andre er udsendt i nye versioner ("Homegrown" i en mere bastant Crazy Horse-udgave). Men at høre det hele i den oprindeligt påtænkte sammenhæng vil være kærkomment for alle Young-fans, som med glæde vil føre albummet ind i kronologien lige efter On the Beach. Og ikke kun som en parentes.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA