x
Barselona er høj kvalitet i en lidt kedelig indpakning

Barselona, Train, Aarhus

Barselona er høj kvalitet i en lidt kedelig indpakning

Anmeldt af Simone Nowack | GAFFA

Kl. 18.00 lyder det første skarpe anslag. “Endeløse drømme” sætter aftenens tematik, da jeg på Train oplever Barselonas første koncert på deres 1 dag er vi 1 minde-tour. Bandets introduktion af sig selv er klassisk. I flok går de ind på scenen, stiller sig bag deres respektive instrumenter og går i gang. Banaliteten synes stor og præsentationen lidt old-school. Setuppet på scenen understøtter det, og det eneste, der skiller sig ud er en sofa, som står midt på scenen. Den virker malplaceret, men det kommer til at give mening senere. Eller hvad?

Til gengæld er det ikke helt rigtigt, når jeg skriver, at det er det eneste, der skiller sig ud. For Barselonas evne til at spille helt ufattelig god og solid musik skiller sig ud. Alt, hvad de gør med musikken er de gode til. De er dygtige musikere på keyboard, guitar, bas og trommer, der har styr på deres lyd – ingen tvivl om det.  “Endeløse drømme” er et virkelig stærkt startnummer, der glider over i “Fra Wien til Rom” som også kravler sig dybt ind i det hungrende musikhjerte.

Jeg øjner en lidt ærgerlig tendens, som første gang viser sig under aftenens tredje nummer, “Et år”. Slutningen af nummeret bliver ret brat og en smule kikset, og det er en iagttagelse, jeg gør mig flere gange i løbet af koncerten. Der kunne godt arbejdes med slutningerne, så de glider mere lækkert og bliver en del af en mere professionel scenografi.

For lad os lige dvæle ved scenografien et øjeblik. Som det allerede er blevet nævnt forekommer den helt banal. En æstetik, der naturligvis er en smagssag og et aktivt valg, og som sagtens kan fungere. Desværre sker der bare meget lidt overraskende under showet, så scenografien begynder at blive noget statisk og en smule kedelig. Man sidder lidt tilbage med følelsen af, at der mangler noget, også selvom bandet har et hjemmelavet logo på bagtæppet.

En del af det “noget” får man så til gengæld i “Landsby”. Der sker noget overraskende med Rud Aslaks signaturstemme her, der ellers virker ret monoton (på den helt rigtige, lækre måde – forstå mig ret). Han tvinger den op i de lyse toner, og selvom det virker en smule belastende, så lyder det ikke sådan. Tværtimod står hans stemme og hele oplevelsen af koncerten stærkest lige her, i de få sekunder øjeblikket varer. Det er i dette helt specifikke øjeblik, at jeg har mit helt klare højdepunkt for aftenen, og jeg har en følelse af, at vi er uendelige, selvom en fæl corona-virkelighed lurer i horisonten. Men lige nu er vi bare her, og Barselona synger sig direkte ind i vores blodbaner.

Rud italesætter selv bagefter, at han har svært ved at ramme de høje toner i “Landsby”. Et faktum, der får ham til at fremstå som en ekstremt ydmyg figur og et menneske, der lever livet helt nede på jorden. Det skaber en jordnær forbindelse Rud og publikum imellem. Til gengæld kunne han godt blive ved med at forsøge at ramme de høje toner noget mere. For han kan sagtens, og det er her, musikken står stærkest.

Lad os vende tilbage til sofaen. Under ottende nummer “Fanget i din succes” kommer den nemlig i brug. I form af et akustisk nummer sætter bandet sig sammen i sofaen og hen langs scenen, sådan så de på række kan nyde synet af publikum i et intimt øjeblik. Rud står alene i front, mens Rasmus Theodor slår takterne an på en akustisk guitar. Idéen er fin, ydmyg og intim. Nøgleord, der alle sammen passer godt ind i det nye corona-koncertformat. Det preller dog en smule af på mig, da det i stedet ender med at blive et lidt akavet øjeblik for dem i bandet, der ikke foretager sig så meget andet end at drikke øl og kigge ud på publikum.

Aftenen når desværre også et meget uheldigt øjeblik, da Rud Aslak nævner, at det er hårdt at spille koncert igen, men at det så er godt, at man har en sofa med. Det er måske ikke det mest heldige at sige under tourens første koncert, i en tid hvor man skulle forvente, at de hungrede efter at komme ud at spille koncerter igen og klar til at give den hundrede procent. Jeg fornemmer, at det er en tanketorsk og en udmelding, han fortryder igen, lige så snart han har sagt det. Det håber jeg i hvert fald.

Det lader dog til, at publikum er opslugt igennem hele koncerten, og en generel iagttagelse er også, at de er meget stille. Styrken på klapsalverne er ikke på sit højeste, men når man kigger rundt, opdager man til gengæld at hele salen er ekstrem opmærksom, til stede og tryllebundne. Så jeg tror ikke, at det mindre larmende publikum er et udtryk for, at Barselonas performance ikke holder, jeg tror tværtimod, at Barselonas musik suger publikum ind i et univers, hvor de bare får lov at være i nuet og nyde øjeblikket. Det kulminerer til slut, da Barselona modtager stående applaus.

SÆTLISTE: 

Endeløse drømme 

Fra Wien til Rom

Et år 

Landsby 

Min eneste rus 

Hvornår 

Ingen kan løbe fra bump på vejen 

Fanget i din succes 

Vingerne 

Æbletræ 

1 dag er vi 1 minde 

Vi er her ikke for evigt 

Ekstra:

Sol over Isefjorden 

Barcelona 

Mennesker mod mennesker 

Bankende hjerter 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA