x
Mr. Bungle: The Raging Wrath of the Easter Bunny Demo

Mr. Bungle
The Raging Wrath of the Easter Bunny Demo

Den vrede påskehare skærer stadig tænder 35 år senere

GAFFA

Album / Ipecac
Udgivelse D. 30.10.2020
Anmeldt af
Simon Yüksel Nielsen

Mike Patton, Trevor Dunn og Trey Spruance har mere end 20 år efter California samlet Mr. Bungle igen. De har fået to gode venner af huset, Dave Lombardo og Scott Ian med på vognen og hældt gammel vin fra 1985 på nye, flotte flasker. The Raging Wrath of the Easter Bunny Demo har fået den indpakning, den fortjener og samtidig en forvisning om, at Mr. Bungle sagtens kan tage del i den anerkendelse, 80’ernes thrash-mastodonter i dag besidder

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg var ret begejstret, da jeg sidste år hørte, at Mr. Bungle var begyndt at røre på sig igen. Ikke fordi, Mr. Bungle hører til den del af Mike Patton eller Trevor Dunns bagkatalog, som jeg hører mest af. Men set i netop bagkatalogets lys gav det mig en klar idé om, at der helt sikkert var noget interessant i vente. Og måske også af den grund, at Mike Patton har det med at slippe ret godt af sted med de kaniner, han hiver op af hatten. Hvilken han, Trevor Dunn, Trey Spruance og deres to venner af huset må siges at have formået denne gang, selvom kaninen er skidesur.

Et års tid senere, et par pressebilleder og Mike Patton med mundkusse og cornrows i stil med Old Dirty Bastard, og en etablering af Dave Lombardo (Slayer, Dead Cross, Fantômas, red.) på trommer og Scott Ian (Anthrax, Stormtroopers of Death, red.) på guitar, planter det forventningen om, at Mr. Bungle har stillet sig på kanten af frontlinjen som sin stærkeste inkarnation, man umiddelbart lige kunne tænke sig til.

I sig selv byder The Wrath of the Raging Easter Bunny Demo ikke på meget nyt. Alt materiale stammer tilbage fra 1985, hvor demoen først udkom, men indpakningen er i dag en helt anden. Det er gennemført god, gammeldags thrash, og der er ingen tvivl om, at Scott Ian kan tage en vis del af æren, når det kommer til udførelsen af de benhårde riffs, Mr. Bungle i 1985 forsøgte at smide ned i den suppe, der boblede i the Bay Area i samme årti. Dave Lombardo spiller stadig lige så hurtigt, som han gjorde det med Slayer, da de havde det bedst, og under overfladen får man såmænd øje på den stilistik, som både Anthrax og Slayer gennem tiden har bevæget sig i.

Ligesom Mike Pattons vokal i dag er mere raffineret, end den var i 1985, formår Mr. Bungle version 2.0 at formidle den fortid i musikken, de fem musikere hver især er kommet af. Mr. Bungle har taget noget, der i sig selv altid har virket, men med genindspilningen af The Raging Wrath of the Easter Bunny er der skudt nyt liv ind i årerne.

The Wrath of the Raging Easter Bunny Demo er gennemført og gøglet thrash og lander helt klart bedre ned i 2020, end det formentlig gjorde i 1985, hvor der dengang var endnu mindre plads til sjov og ballade i metalgenren. The Wrath of the Raging Easter Bunny er helt sikkert ikke Mr. Bungle fra sin mest eksperimenterende eller gøglede side, men spoler man tiden tilbage, ligger der små smagsprøver i ”Hypocrites / Habla Español O Muere” og ”Bungle Grind” på det, fremtidens Mr. Bungle skulle byde på med debutalbummet fra 1991. Mens ”Raping Your Mind” og ”Methematics” er knivskarpe thrash-skæringer, der lynhurtigt burde blive skrevet ind i ordbogen under genrens definition, trækker ”Eracist” sig op på det niveau, hvor Faith No More i årtier har befundet sig.

The Raging Wrath of the Easter Bunny Demo er trods alt den nemme udvej for Mr. Bungle, der blot har fundet gammelt materiale frem og hældt det på nye, flotte flasker. Men resultatet befinder sig flere dimensioner højere oppe end tidligere, og det er med til at fremhæve den energi i bandet, som reinkarnationen har haft brug for. Jeg efterlades med et behov for mere og en tiltro til, at det her kun er begyndelsen af Mr. Bungles genopstandelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA