x
Popkulturel alkymist gør det igen og igen og...

Hugorm, Posten, Odense

Popkulturel alkymist gør det igen og igen og...

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Simon Kvamm har fastholdt grebet om den danske populærkultur siden 2004. Navnet er simpelthen kvalitetsstempel på underholdning med kant, sproglig ekvilibrisme og ikke mindst kulturprodukter, der fremstår med pioner-ånd. Nu handler det igennem Kvamms nyeste projekt Hugorm om "at rase ud". Det er nemlig et band, der taler med store bogstaver, og tiden har aldrig været mere moden til at udtale sig i versaler.

På slaget otte begynder varmen fra subwooferne at brede sig blandt det udsolgte Postens 172 levende sjæle. Disse skal i aften rystes i deres grundvold med et band, der rammer triple-espresso-energiniveauet i langt største dele af koncerten.

Der er sket noget, men alligevel er alt ved det gamle

Morten Gorm på guitar og Árni Bergmann på trommer entrerer. Surf-guitar får lov til at klinge sørgmodigt, mens Kvamm kan modtage sin velkomstapplaus til "CHARLES". Den unikke hæshed i stemmen er umiskendelig. Nuvel, diskanten er en smule skurrende under åbnerens omkvæd, men der kommer hurtigt styr på lyden til en koncert, der tager lyd- og energiniveau til bristepunktet. Et lysinferno flankerer, for Hugorm er ikke blot ankommet med et banner og standard-lyspakken. Et stort forstørrelsesglas og et arsenal af billedrørs-fjernsyn får plads mellem højfrekvens-stroboskoplysene. Der er dermed full value på produktionssiden.

Publikumskontrollen er ikke til at tage fejl af. Fællesklappene er nærmest konstante, og de læsterlige klø uddeles igennem et bundsolidt bagkatalog. Aftenens show er Hugorms kun sjette optræden, da de har "valgt ikke at gå online, men ventet til at kunne være i samme rum” som deres publikum. Informationen afsluttes med et dybfølt "kan I mærke dét? Det er dét vores projekt handler om. At flygte ind i musikken".

Og det er i den grad, hvad der bliver budt det odenseanske ur-publikum for Hugorms 85 minutter lange eskapisme udi innovativ rock extravaganza. Alt fra Rammsteinske bridges, autotune-moduleringer og metareferencer er blot udpluk af buzz-ordene for, hvad der sker, når man må springe for livet med ordene "der' en hugorm”.

Sokratisk dialog og reference-gavebod er absolut nødvendigt

Et projekt med Kvamms kvalitetsstempel kan aldrig blot være efter bogen. Lige så rebelsk og nytænkende albummet "KOM VI FLYGTER " er, ligeså unikt er en live-optræden med Hugorm. Ud over bandets tre sceneartister optræder en stemme i Kvamms hoved, med hvem en sokratisk dialog foregår. Det er meta på den der nu-trækker-vi-et-stilistisk-træk-fra-standupcomedyen-og-gør den til rygraden-i-en-bersærkergang-rockkoncert. Det er simpelthen genialt, intet mindre. Stemmen prøver konstant at overbevise Kvamm om at lade usikkerhederne overtage nattesøvn og droppe Hugorm – et fejlslagent projekt, der aldrig vil kunne modtage "mere end tre stjerner fra anmelderne".

Det modbevises straks i real-tid med den højspændte ”BANGE FOR MIG SELV”, der giver ultimativt aflad for raseriet og følelsesregisterets halv-skizofrene modus. Der kommer lidt Kraftwerk-ish auto-tune i C-stykket, og fællesklappene er uundgåelige på dette udspil.

”ABSOLUT NØDVENDIGT” flankeres af spoken word, en guitarsolo i tilsigtet skæv toneart og primalskrig i de dybe oktaver. Tempoet holder dog ikke ved, med et længere dyk på en mindre kavalkade antændt af den lettere stenede "KONG ALKOHOL ". "TRÆMAND" mister lidt af charmen ved udgivelsens baleriske house-rytme, til fordel for Kvamm på downtempo piano. Det er synkoperne, der løfter originalforlægget, og aftenens fremførelse af nummeret fungerer altså godt, men ikke optimalt.

Kvamm fletter fint Mike Oldfields ”Tubular Bells” ind i ”VENTER PÅ LYDE" inden "DER ER SKET NOGET” brager. Det er det helt rette tidspunkt at sætte låg på gryden for på hurtigst mulige måde at genfinde kogepunktet. Med Benjamin Hav på sampleformat opnår nummeret selvfølgelig ikke sit fulde potentiale. Der er dog ingen tvivl om, at fremtidige festival-gæsteoptrædener kommer til at nå "Hospital (feat. L.O.C)" højder.

Den sokratiske dialog med Kvamms indre censor kommer til en positiv afslutning i bedste katarsis-stil, hvor alderen accepteres, konkurrencen omfavnes og mindreværdet afløses af ren kærlighed til musikken. ”FALDER FRA” sunget på Post Malone "Rockstar"-versefødder leder op til "POTTEMANDEN". Afslutteren af den ordinære spilletid leveres fremragende, med trioen samlet omkring trommeslagerens plateau, inden nummeret smukt i det afsluttende omkvæd rykker op i oktavregisteret.

Giro 413 i tung-rocks-format

Under ekstranummeret går der restriktions-venlig fællessang et nærmest tung-rock-cover af John Mogensens "Karl Herman og jeg". Instagram-momentet er sikret blandet de tilhørende. Der er vist ingen tvivl om, at Hugorm kunne rykke sig igennem hele Giro 413-opsamlingsalbummet med stor succes. Bandet afslutter smukt et organisk og gennemtænkt koncert-narrativ på "KOM VI FLYGTER".

Aftenens publikum kan nu sættes fri i aftenen: 85-minutter corona-boble-klaustrofobi fattigere, og en opførelse af Danmarks næste udsolgte rockfest rigere.

Genfødsel og gentagelse

Artworket til bandets debutudgivelse viser billedet af en hugorm, der bider sig selv i halen. Uden at dét skal blive for gråhåret, så er myten om Ourobouros, altså slangen, der bider sig selv i halen, et symbol på genfødsel, men også gentagelse. Danmarks popkulturelle alkymist, der spinder guld af alting og ingenting er genfødt. Abrupte temposkift, udfordrende samples fra lydkartoteket og halv-tunge grooves, der bærer foretagendet uanfægtet; Kvamm, Gorm og Bergmann har skabt noget så særegent som kunst med masse-appel. Er det et stretch at kalde Hugorm postmodernisme i headliner-format? Absolut ikke. Der er skabt kunst ud af eklektisk og populærkulturel nyfortolkning i et overordentligt letfordøjeligt show/terapi-format.

Aftenens koncert på Posten har cementeret et power house af et bagkatalog blot etableret i dette herrens år 2020. Og hold da maule, hvor har spilleglæden været enorm, mens publikumsdominansen er blevet sikret gennem lige dele kølighed og passion. Bejler Hugorm på sigt til at blive landets stærkeste live-band? Det kan kun tiden og freaky lykkekager fortælle.

Trioen har ventet på tiden til at hugge til, og den tid er kommet. Hugorm har med denne aftens koncert sat tyk fed streg under, at deres færd udi det musikalske landskab fremover vil få danske spillesteder, festivalscener og ikke mindst sjæle til at skælve igen og igen og...

HUGORM-sætliste:

”CHARLES”

"SIGER LIGE INGENTING"

”iLORT”

”BANGE FOR MIG SELV”

"MERE TAPE"

”ABSOLUT NØDVENDIGT”

”KONG ALKOHOL”

”TRÆMAND”

”VENTER PÅ LYDE"

"DER ER SKET NOGET"

”KIGGER VÆK”

”FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”

"FALDER FRA"

"POTTEMANDEN"

ENCORE:

"Karl Herman og jeg" (John Mogensen-cover)

"KOM VI FLYGTER"

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA