x
På-gensynshitparade med sjæl og menneskelighed

Medina, Dok5000, Odense

På-gensynshitparade med sjæl og menneskelighed

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Medina Valbak behøver egentlig ikke den store introduktion. Det er musik, der er uendeligt nemt at hade. Kald det generisk, kald det banalt, kald det lige hvad du vil, men fakta er fakta: Det er vist ikke en overdrivelse at kalde Medina for mangeårig verdensmester i at gå nummer 1 på de danske hitlister. Med et to-cifret antal højdeflyvere i musik-statistikkernes rigsarkiv, så er der med andre ord lagt op til gedigen hitparade denne mandag aften i et halvfyldt DOK5000.

Efter en ydmyg tak til publikum åbner Medina flankeret af kontrabassist, pianist og guitarist på "Det bliver altid forår" og storhittet "Ensom". Åbneren giver forsmag på, hvad stemmen kan i sine fraseringer. Der er dømt kommerciel pop fra øverste hylde med menneskelighed, patos og ikke mindst musikalsk innovation. Stikket er trukket på cheesy synths og andet produktionsmæssig gejl til fordel for en tidsløs analog fremførelse med schwung og i åbnerens tilfælde Dylan-mundharmonika. Ligeledes er opfølgeren, 2018-udgivelsen, "Grim" strippet for synkoper og overproducerede virkemidler. I stedet lægges der op til charmerende oh-oh-kor og en stemme, der går rent igennem med fuldstændig publikumsovergivelse til følge.

En sjælden gæst på en blå mandag

Med koncert på en blå mandag i corona-tider, så er både ugedagen, formatet og ikke mindst koncert-restriktionerne relativt uvante, lyder det fra sangerinden. Genfortolkningen af Kwamie Livs “Higher”, "Hele vejen” introduceres som et "ekstremt svært nummer at få ud af kroppen". Sangen er derfor en sjælden gæst i sangerindens sætliste. Intro-rundgangen må da også tages en gang mere, fordi teksten lige skal genopfriskes. Da omkvædet rammer forstår man dog, hvorfor det ærlige og inderlige nummer er røget med i sætlisten

Efter tyve minutters introducerende bemærkninger og tre færdiggjorte numre begynder der i højere grad at komme gang i maskineriet. "Sir det ikke" skrevet sammen med Drew Sycamore viser, at samarbejdet mellem de to har gjort smedjerummet ekstra varmt med to pop-armbolte.

"Det smukkeste" indledes af fint guitar-fingerspil på de høje bånd, mens der til "Kl. 10" foreslås at ”nynne med lukket mund, hvis man virkelig gerne vil synge med". Fællesklap er sådan set uundgåelige, men nummeret får ekstra liv med bas intermezzo og jazzet klaver-outro. Selvom publikum er lovet, at det ikke ville blive et klubnummer, ender det altså med at blive et jazz-klubnummer, og tracket fungerer upåklageligt.

Empowerment-hymne og triple-platin afslutter

"Superkvinde", som kun er udgivet i en live-version, fremføres af åbenlyse årsager tættest på originalforlægget. Det er en sang "skrevet i vildskab", og som verdenshistorien har bevist, så er vrede et ganske fint præstationsfremmende stof til inspiration – specielt når målet er feel good empowerment-hymne. Med få elementer i lydbilledet og flerstemmigt kor fra live-bandet er det om muligt også dén sang i sætlisten, der lader vokalen stå skarpest i aften.

En lille time igennem har der i koncertens sidste halvdel været fin konsekvens i eksekveringen. Der indbydes til soulede fraseringer og jazz-klaver outro på "Jalousi", inden der takkes af. Det efterfølgende ekstranummer står ubetinget som koncertens største musikalske og visuelle oplevelse. Western-guitar-rundgang sætter stemningen. Kontrabassens strenge files med strengebuen. Synth-toneopbrydninger fremstår som et af koncertens få digitale elementer. Selvfølgelig er det nummeret, der startede det hele, triple-platinsinglen, "Kun for mig".

Slutnummeret er rent musikalsk blær og giver plads til aggressive fraseringer i den ellers porcelæns-skrøbelige vokal. En teatralsk udført udtoning og exit afslutter på fremragende vis 73 jordnære, inderlige og ægte minutter i selskab med Medina. De nogle og hundrede deltagere har dermed fået deres dosis dansk pop-sangskat i ophøjet format.

Banale tekster med ekstraordinære følelser

Medinas tekstuelle univers er i sig selv en udpensling af sangerindens liv. I koblingen til en artist, der udleverer sjæl, sind og liv findes svaret på Medinas betydning for fans, guilty pleasure fornægtere og smuglyttere. Teksterne er banale, men det er menneskelighed også – usikkerhed, forelskelse, svigt, tab, ensomhed, håb, you name it. Det vil vække genklang hos os alle.

Hvad mangler så for, at vi kommer helt oppe at ringe? Et forslag kunne være en akustisk genopfriskelse af sangerindens internationale egenproduktioner og featurings. Den nye "In and out of Love" samt de mastodontiske "Addiction" og Zedds genindspilning af "Clarity" i strippede down-tempo versioner. Disse ville potentielt have været ekstraordinære. Ud over "Hele vejen" bliver der taget få chancer. Med kernepublikummet in mente er sætlistens udformning dog dybt forståelig.

Kigger man bort fra kompositionernes umiddelbart tidsløse kvalitet og vokalens porcelæns-sarte sårbarhed, så er der alligevel én ting, der skal adresseres. Det er beklageligvis under visse numre svært at høre, hvad sangerinden synger. Fraseringerne bliver for flygtige og bløde uden den fornødne skarphed til, at udtalen kan dechifreres.

En lettere langtrukken første tredjedel af koncerten og sporadiske udfald i vokalens klarhed under de mere instrumenttunge sange er dermed de enkelte anmærkninger i forhold til aftenens koncert.

Det blegner dog i det samlede billede. For når formatet hedder intim koncert i øjenhøjde, så skinner Medina igennem som kunstner og menneske.

Det ender altså i vid udstrækning med at blive en følelsesladet "Toppen af Poppen"-intimkoncert og på-gensyns-hitparade med en superartist – en superkvinde og ikke mindst en mangeårig verdensmester i at gå nummer 1 på dansk grund.

 

Sætliste:

"Det bliver altid forår"

"Ensom"

"Grim"

"Hele vejen"

"Når intet er godt nok"

"Større end os"

"Sir det ikke"

"Det smukkeste"

"Kl. 10"

"Superkvinde"

"Giv slip"

"Vi to"

"Jalousi"

Encore:

”Kun for mig”


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA