x
Miley Cyrus: Plastic Hearts

Miley Cyrus
Plastic Hearts

Rock-rammerne klæder Cyrus

GAFFA

Album / Sony
Udgivelse D. 27.11.2020
Anmeldt af
Johanne Nedergaard

28-årige Miley Cyrus har været meget igennem. Gennembrud som Disneystjerne/girl next door-typen, videre til den noget vildere tunge-ud-af-svælget-og-twerking oprørsperiode, og så tilbage til country-rødderne på albummet Younger Now. Nu har hun fået en mullet og laver rockmusik. Og det lykkes hun faktisk rigtig godt med.

Det starter ikke lovende, men det bliver bedre. Åbningsnummeret ”WTF Do I Know” giver lidt irriterende emorock/Paramore-flashbacks med hurtige rundgange på trommerne, distortede guitarriffs og en hæsblæsende vokal fra Cyrus. Den hæse vokal befinder sig ellers vældig godt i det mere rockede lydlandskab. Vi går videre på titelnummeret ”Plastic Hearts” som med bongotrommer og fine korsvar er ret catchy, men dér, hvor man virkelig bliver opmærksom, er hen mod slutningen af nummeret, når der bliver puttet en 20 sekunders-blærerøvsguitarsolo ind.

Til gengæld ryger rock-paraderne ned på den stripped-down ”Angels Like You”, og her bliver man solgt. Hold nu op, hvor synger Cyrus altså godt. Cyrus viser, at hun både kan være inderlig og kraftfuld på samme tid, mens diskrete strygere og guitarriffs sagte akkompagnerer hende.

Cyrus har også en yderst imponerende gæsteliste til sit rockbal. Dua Lipa er med på den popchart-venlige ”Prisoner”, der med gode hooks, dulmende bas og synths lugter af glamour, cocktailbær og læder. Joan Jett & The Blackhearts’ lyd bliver nytænkt i selskab med Cyrus på nummeret "Bad Karma" med gulv-tam, guitarriff og stønnende korsvar. Også rocklegenden Billy Idol kommer med på den mere 80'er-rockede og klichéprægede ”Night Crawling”, hvor man begynder at kede sig en smule og savner udskejelser, og det er jo ikke særlig rock ’n’ roll.

Stevie Nicks gæster også på remixet ”Edge of Midnight”, som er et mashup mellem hendes egen ”Edge of Seventeen” og Mileys leadsingle til albummet ”Midnight Sky”. En sand våd drøm for sådan en Fleetwood Mac-fanatiker som jeg selv, men egentlig ikke noget, der fuldender albummet. Den efterfølges af en live-tolkning af Blondies "Heart of Glass", hvor Cyrus' vokal ikke altid er helt sikker, men det er bestemt også en sang, der sætter de fleste på prøve rent sangteknisk.

Og vi slutter af med et rockbrag af en fortolkning af The Cranberries’ ”Zombie”. Her kan jeg bare lægge mig fladt ned. Den nailer hun til punkt og prikke. Miley har alt i alt bevist på albummet Plastic Hearts, at hun er en genre-kamæleon, der kan lykkes med det meste. Det er hun nemlig dygtig nok til. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA