x
SULKAMANIA IS RUNNING WILD!

Sulka, Summer Days, Roskilde

SULKAMANIA IS RUNNING WILD!

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

Der er nogle koncerter, der bliver formative både for festivalen og for kunstnerne. Iceage og Jooks, der satte festivalen i gang fra Camping-Scenen og Den Sorte Skole, der lagde skatearealet ned, før de væltede Orange Scene. Samme følelse fik jeg i dag af Sulka, der er med en ultrakort koncert tryllebandt publikum og i den grad efterlod en følelse af, at hun er fremtidens trumfkort.

Til trods for, at det er middagstid, og resten af landet ligger derhjemme og sover sejrsrusen ud, er der alligevel mødt et flot publikum frem til første fløjt. Da min sidemand tilbyder mig et jointhvæs, er det tydligt, at Roskildes Summer Days er ved at finde sin form – her oser af Festival.

Hardcore punchlines og gåsehudsfremkalende poesi

Sulka har Steen Rock med som DJ Pladespiller og Felix Havstad på, hvad jeg først tror er en maskinpistol, og senere finder ud af er en el-violin. Det bliver sympomatisk for koncerten, der bevæger sig mellem et drive-by af hardcore punchines og symfonisk smuk gåsehudsfremkalende poesi.

Energisk og alligevel ungdommeligt uimponereret entrerer Sulka scenen. Iklædt et grungeoutfit med fleeceskorte og en hætte, der på en gang ligner en hiphop-hoodie og en gammeldagskyse, spørger hun først crowden, om vi så fodbold i går. Da enkelte friske ungersvende råber ja, kvitterer hun med et "ej, vel?" og virker lige så ligeglad med euforien, som Kurt, Krist og Dave var i 1992.

Ude med riven uden at være venlig 

Allerede fra første nummer er hun ude med riven, men på en måde, hvor det hele bliver sagt mellem linjerne, men alligevel lader hun kollegaerne vide, at hvis de er wack, hjælper de på ingen måde den feministiske agenda, og hvis de ikke skriver selv, er der klasseforskel. Da Sulka derefter deklarerer at hun "er for damerne og bøsserne", skyder hun direkte ind i dagens kernepublikum.

Intronummeret, som jeg ikke har hørt før, har på en måde hendes mantra som omkvæd: "De kalder mig for Hendrix / og det er ikke for at være venlig / Men det er talent det her, det er ikke held, bitch!"

De følgende numre "Andet sted" og "Marie med duen" bliver leveret med det overskud, man kender fra Ungdomshuset, der sættes ikke en versefod forkert, men samtidig værdiges publikum heller ikke for mange blikke.

Produktionerne fra Mentor Tue Track står krystalklart, og for os, der har fulgt Sulka siden den spæde start, er det en fornøjelse at høre, hvordan hun ubekymret bevæger sig mellem rapvokal og sang. Det er en langt sværere kunst, end man forestiller sig og noget, nok egentlig kun MisMarie og salig Natasja har mestret. De melankolske toner på "Marie med duen" bevæger publikum, og partnere m/k+ finder hinanden i stående ske til den på alle måder rørerende seance. Sulkamania is running wild! 

Men lige så inderligt og rent hun kan synge, lige så flabet og provokerende er Unge Hundemund, når hun bjæffer, at vi ligner skiftevis et antikvariat af uvidenhed og en glad dreng fra et ska-band, som hun siger på "Hjem" og "Noget Ondt".

På sine nyeste numre har Sulka fået nye musikalske legekammerater. På de nyeste numre er det unge Aske Knudsen, der står for produktionerne, og på et nummer som "Sundholm" matcher hans drømmende, flagrende produktion fuldstændig det desperate udtryk, som Sulka har i sangen. Det er vanvittigt, at hun kan gå fra en af landets bedste producere og stadig være opadgående i niveau.  

Mød din overkvinde

Og hun bliver bedre og bedre til at rappe. Det er tydeligt, at hun har hvæsset sit tungesværd i Centeret, hvor landets dygtigste MC's hænger, men det er ærefrygtindende at følge, hvordan hun bevæger sig videre endnu. Jeg kan ikke lade være med selv at føle mig ramt, når hun rapper: 

"Mød din overkvinde, fuck den kultur, som I støtter
Har det meget sjovere når jeg river den i stykker!"

Under en halv time efter kick-off er koncerten slut. Omkring mig råber folk på mere, og som med kunstnerne nævnt indledningsvist, kan jeg kun forestille mig, at hun får et endnu større Roskilde-moment i fremtiden. For næværende kan jeg blot konstatere, at overkvinden overvandt formiddagstrætheden og EM-tømmermændene hos publikum og leverede en af de fedeste koncerter, jeg har set på festivalen.

Vi kender Sulka som den, der kalder den. Jeg kalder, at næste år bliver Sulkas år på Roskilde.  

Sætliste: 

Intronummer 
Andet sted
Marie med duen
Babushka
Hjem 
Noget ondt
Sundholm
Kalder den


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA