x
En smuk manifestation af kærlighed anno 2021

Reveal Party og Brimheim, Summer Days, Roskilde

En smuk manifestation af kærlighed anno 2021

Anmeldt af Mie Lykke Sørensen | GAFFA

Med en pragtindsats af en dobbeltkoncert til den sidste udgave af Summer Days transformerede Reveal Party og Brimheim langsomt orange til regnbuefarver på Roskilde Dyreskueplads.

Roskilde Festivals alternative koncertrække, der står som en åben dør til idéen om normale tilstande og en let smag af festival, øl og menneskelig kontakt, har været svær at forudse som en fuser. Og det var det heller ikke. I hvert fald ikke det, der udgjorde den sidste i rækken. Foruden Jung, der som aftenens sidste navn også beviste sit unægtelige tag i danskernes bevidsthed med en omgang fællessang og stadionpop, havde man forinden linet up med to af de mest interessante navne, der findes på den danske indiescene lige nu. Dette i form af en dobbeltkoncert mellem kollegaerne og vennerne Reveal Party og Brimheim. Og skuffende, det var det ikke. Og så var det mere end en koncert. Det var en manifestation af, hvordan menneskeheden ser ud, i en verden der skriver 2021.

Skrøbeligt og stærkt

”Hi. My name is Emily. My pronoun is she/her and here’s a rocksong”.

Sådan lød det, da Emily Holm Nyhuus, frontkvinde i det, der udgør Reveal Party, i en sjov balance mellem skrøbelighed og selvsikkerhed greb sin guitar og slog an. En scene, der på mange måder står som et ret symptomatisk eksempel på den første såvel som den sidste del af dobbeltkoncerten til gårsdagens Summer Days. Reveal Party står som et musikalsk projekt, der foruden at være pakket ind i interessante indiearrangementer, med synth, guitar og bas, også er Nyhuus’ egen fortælling om det at være transkønnet kvinde i en verden, der er formet af en heteronormativ kultur. Og vise, at man sagtens kan være skrøbelig, gå i kjole og være feminin, mens man kan spille selvsikker rock og derved være mere, end de snævre normrammer tillader. For det gjorde Reveal Party.

Der sker noget ret magisk, da Emily Holm Nyhuus træder ind på Glorias scene i de historiske rammer, som Roskilde Dyreskueplads udgør. Iført en let, blomstret sommerkjole styrer hun mod nogle synths og åbner med sangen ”Girl of My Dreams”. En sang, der med en intro af minimalistiske og bløde syntharrangementer, understøttet af Nyhuus’ vokal, virker utroligt skrøbelig. Hun bærer en kropspositur, der har præg af en vis indadvendthed og måske til dels en vis benovethed, men rejser sig undervejs langsomt som frontkvinde, da hun spiller andet nummer ”I’m a Girl”. En smuk og selvbiografisk fortælling om det at erklære sig selv om kvinde. Et nummer, der især i c-stykket skærer igennem, og Nyhuus med hænderne på synth og i vuggende stød virker til at fange opmærksomheden fra resten af det ellers snakkende publikum nede bagved, der er kommet for at høre Jung.

Uddannende toner

Selvom ordene undervejs i sættet er få, så står de ud. Foruden konsekvent at henvende sig til publikum på engelsk, der i settingens ret danske kontekst måske kan virke lidt komisk og let at gemme sig bag, bærer Nyhuus alligevel præg af en forfriskende ærlighed. For eksempel gennem introduktionen til sangen ”She’s Not an Insect”. En sang, som Nyhuus vælger at indlede med en personlig beretning om det at have selvmordstanker. Og der må jeg tage hatten af for det mod, jeg tænker det må kræve at kunne være så ærlig uden at ryste lidt på hånden. For sangen gennemspilles sikkert og flot. Både af Nyhuus på guitar og resten af bandet.

Anskuer man koncerten lidt udefra, står Reveal Partys optræden som en fin fortælling, der med sit ærlige tekstunivers og indiepop-arrangementer, der svæver mellem blød pop og rock, kaster associationer til navne som The 1975. Også skal der lyde en lille klapsalve til frontkvindens subtile, små kommentarer mellem numrene, der står som tiltrængte og uddannende fraser. Som at inkorporere et pronomen i præsentationen af sig selv. Noget, der langsomt er ved at integrere sig i vores måde at snakke til hinanden og om hinanden på, for at inkludere kønsminoriteter.

”Hva’ så, Roskildeee!” 

Brimheim, der overtager sættet i en naturlig overgang fra sin medvirken på Reveal Partys sidste nummer, ”You Skip My Turn”, er heller ingen skuffelse. Tværtimod. Et interessant take på, hvordan en dobbeltkoncert kan tage sig ud, med dobbelt band og to trommesæt i ryggen. Med en oplivende energi overtager hun med ordene ”Roskildeee!”, der undervejs i koncerten bliver brugt i flæng. Et klassisk træk, der kan få de fleste mennesker med et forhold til Roskilde Festival til at juble i kor.

Helena Heinesen Rebensdorff, der er identisk med Brimheim, bærer på en energi, der modsat Reveal Partys vender kraftigt udad. Begge har hver sin charme, men det er svært ikke at bemærke i denne overgang. Med en gennemsigtig spilleglæde åbner Brimheim med nummeret ”Four Chambers”. Et af de nyere numre, der med sin indierockede og ørkenstøvede lyd står utroligt passende til den tidlige aftensol. Et nummer, der på passende vis demonstrerer hele bandets veleksekverede sammenspil. Særligt smittende er den spilleglæde, der fra først sekund stråler ud af frontkvinden. Med hendes sceniske tilstedeværelse og unægtelige evner som guitarist er det svært ikke at blive imponeret. Med numre som det P6-venlige ”Kafka” viser det sig også i publikum, at Brimheim er et af de mere populære navne i det danske vækstlag. En let menneskesummen i hallen synger med, mens der tilfreds bliver smilet oppefra scnenen. 

Kald det kærlighed – kald det lige, hvad du vil

Særligt bemærkelsesværdigt er den gennemskærende orientering mod kærligheden som en uundgåelig, menneskelig kraft. Noget, der både viser sig i Brimheims kærlighed til sine veninder, eksempelvis inddragelsen af musikeren GRETA som korsanger, samt den afsluttende performance af sangen "Call It What You Want", med medvirken af Reveal Partys Emily Holm Nyhuus. 

Her stod særligt en smuk gimmick ud, der på en vis kunne virke lidt kitschet, hvis det ikke var fordi scenen og settingen faktisk tillod det, som den gjorde. Med Rebensdorffs egen dedikation af settets sidste sang til sin kone, "Lorri", begav hun sig ud i nummeret, der handler om at være forelsket i en person af samme køn, mens man mødes af modstand fra omverdenen. Men samtidig insitere på kærligheden. Med røde roser i hånden faldt Brimheim på knæ foran Reveal Party, mens de glædeligt blev taget imod. En fin demonstration af Nyhuus' og Rebensdorff venindeskab, men også deres fælles kamp for at være dem, de er – og elske dem, de vil. 

Her synes det hele at blive lidt mere end bare en koncert. Det var også en manifestation af, hvordan kærligheden kan se ud anno 2021. Og en fortælling om, hvilke vilkår de forskellige kønsminoriteter eksisterer under. Det var en hyldest til kærligheden og mangfoldigheden i en tid, hvor UEFA forbyder regnbueflag på stadion.

Et symbol, som heldigvis kunne rummes og omfavnes i Roskilde, hvor orange transformerede sig til regnbuefarver. Noget, der virkede som det varme kram i 25 grader, som vi alle havde brug for. 

 

Setliste, Reveal Party:

Girl of My Dreams

I’m a Girl

You Moved Back West

She’s Not an Insect

You Skip My Turn feat. Brimheim

 

Setliste, Brimheim:

Four Chambers

Kafka

Exquisite Bliss

Sake of Simplicity

Myself Misspelled

Call It Want You Want feat. Reveal Party

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA