x
På toppen af energipyramiden på det græspolstrede dansegulv

Drew Sycamore, Musikhusparken, Aarhus

På toppen af energipyramiden på det græspolstrede dansegulv

Anmeldt af Sarah Daugaard Rose Hansen | GAFFA

Vi tager et genreskift fra gårsdagens dødsmetal til to af de nye danske navne, som du uden tvivl har hørt i radioen eller på top 100 i løbet af det sidste års tid. De smukke festivalrammer midt i Aarhus er dog de samme og sætter scenen for en aften, hvor vi både kommer til at groove os gennem funk town med Calby og danse amok til de brandvarme festhits fra Drew Sycamore på vores helt eget græspolstrede dansegulv.

Drew Sycamore starter på det niveau, som Calby toppede med til “Burnout”. Tempoet i musikken er højere og ligeledes er energien på og overfor scenen.

Gennem en time formår den karismatiske sanger at hive os helt op på toppen af energipyramiden igen og igen, med de magisk mange hits, som hun har etableret på kort tid. “Take it Back”, “I Wanna Be Dancing” og “45 Fahrenheit Girl” rammer lige i skabet og får gang i alle “wooo!” piger- og drengene. Sange, der har fået smilene frem under hjemmearbejdet og nu får lov til at få liv i den virkelige verden, hvor de hører allermest hjemme. De bliver kun afløst af få mere stille sange, og vi får kun én af gangen, før vi bliver hevet tilbage ud på floor så at sige.

Stemningen på scenen og mellem musikerne smitter langt ud over scenekanten, og man kan mærke, at det er musikere, som er kendt for at levere høj kvalitet – de kan deres kram, og samtidig hoppes, klappes og danses der med fra deres side, så man kun kan blive glad i låget. Og så er der noget ved produktionen, der skriger disko og dans så højt, at man ikke kan sidde stille – eksempelvis hvad der kun kan beskrives som en moderne koklokke fra rumskibet bagved, på “Bodytalk” og nummeret “The Rhythm”, der bliver en personlig favorit herfra.

Et særligt mindeværdigt nummer bliver faktisk også covernummeret af Marios kæmpe 00’er-hit “Let Me Love You”, som størstedelen af publikum kan synge med på. Det giver en af de mere stille sange et stærkt liv kontra nogle af de andre.

Drew har været på en enorm udviklingsrejse, fra hvor hun var som mere råt talent, da jeg så hende varme op til nogen, som jeg ikke kan huske hvem var, for måske tre år siden, til at være helt fremme på scenen, hvor hun står i dag.

En selvsikker og moden kunstner af internationelt niveau, der stadig fremstår som helt jordbunden jyde med kommentarer som “sagt på ægte jysk” og “hvis I har et problem, så skriver I bare, så fixer vi.” Og så kan man sammeligne hende med Dua Lipa og den diskoficerede pop-plade Future Nostalgia alt man vil, men Drew Sycamore er sit helt eget talent og fænomen, groet i den jyske muld og med meget mere at byde på.

Det kan kun anbefales at kridte danseskoene og hoppe afsted til den næste lokale koncert med hit-mageren, for der er sikret højt musikalsk niveau, kæmpe energi og engagement fra hele bandet på scenen samt stor folkefest på floor. Jeg glæder mig til at se meget mere Drew i fremtiden. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA