x
Forlystelsespark inviterer indenfor – turpas og djævlehorn inkluderet

D-A-D, 5700 Summer, Frederiksø, Svendborg

Forlystelsespark inviterer indenfor – turpas og djævlehorn inkluderet

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Bandet ankommer lige til døren i bedste rockstjernestil med chauffør. Det skal da hurtigt vise sig, at vigepligter, fuldt stop og aldersbegrænsninger er sat ud af kraft. Færdselsloven inden for Disneylands mure har kun én paragraf: Sømmet i bund. D-A-D er dét heavyband, der årti efter årti har samlet bredt. Konferencerier Jasper Gramkow præsenterer da også Jesper Binzer, Jacob Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne som “Danmarks nationalband”. Hvorvidt Frederiksø i aften vil være samlet til en omgang djævlehornstegnkastning og sikre, at stemmebåndene er ubrugelige dagen derpå af bare sing-along galskab – det vil de næste 80 minutter vise. 

Lyden af et damplokomotiv, der ankommer til sin platform brager. Niveauet på lydanlæg og ikke mindst haze-maskiner er sat direkte efter rockgudernes anbefalinger: på 11. Vindturbinerne er i aften nærmest vigtigere scenegear end både scenemonitors og in-ears. Rockcirkusset er hermed landet. Powerriffs antænder True Believer”. Et panoramablik hen over Frederiksø denne aften viser, at forlystelsesparken i den grad er fyldt af de troende – dem, der har hørt det guddommelige kald om restriktionernes endeligt.

Rockstjerne-glitter og vind i håret
Jacob Binzer udfører sort Gibson-magi, mens de fire konger af bridges og tunge riffs kan rykke tre årtier frem i bagkataloget til “Burning Star”. Jesper Binzers heavy-vokal kan skære igennem enhver mængde af distortion med falsetten som højoktankrydderi. Stig Pedersen medbringer som vanligt et mindre arsenal af æstetisk udfordrende basinstrumenter og har selv med to strenge tilpas bas-ressourcer at gøre godt med til at lægge solide rundgange. Den svulstige vildskab indkapsles således solidt på basfrekvenserne, og der kan erklæres hellig krig med et raserende skybrud på "Jihad". For trods vanskelige vejrforhold er der rigeligt af benzin til pilgrimmene. Der synes på dette kritiske tidspunkt af aftenen også en kollektiv konkurrence blandt koncertgængerne på pladsen om, hvem der kan synge højest med på "Helpyourselfish". 

Laust Sonne leverer tighte off-beat tilsætninger til Jacob Binzers frække blues-rundgang under "Prayer for the Loud". Nummeret leveres med rockstjerne-glitter og så meget vindturbinepres, at selv de mest kraftfulde hårsprays må kapitulere. 

En lilletromme-roll-sekvens senere indstilles rytmen til "Soft Dogs". Måske er heavy hårdt, men historien har lært os at de tungeste rockere i virkeligheden er de mest sentimentale og egentligt foretrækker lidt Medova og en hjemmehæklet plaid. "Everything Glows" får sat en foreløbig prop i skybruddet som følge af mængden af antændt instrumentering på scenen. Med så meget elektrisk tråd og vand samlet et sted, må nogen vige. Styrkeforholdet gør, at Binzer og co. går sejrrigt ud af dette heat mod vejrguderne med dertilhørende fællesklap på afslutningen. 

Med den første af to lead-singer-præstationer kan Stig Pedersen med malteserkors-bas give intensiteten endnu et nøk op. Når Pedersen spørger “How do you do?”, så ved man at sangen hedder “Riding With Sue”. Jacob Binzer leverer en guitarsolo med spanske islæt på den røde Stratocaster. Pedersen kan med taktfaste hoftebevægelse på outroen tage en velfortjent pause fra mikrofonen efter præstationen.

På "Monster Philosophy" begynder vi at gribe dybt ned i det helt tunge materiale. Et guitarhook med modhager lyder fra en lead-guitarist, der har ultimativ strengeforståelse. Med krav om fuld publikumsdeltagelse dikteres der fællesklap og volumenfyldt fællessang af landets skrappeste censorer: Laust Sonne og Jesper Binzer. Sidstnævnte lander en formfuldendt heavy-falset og giver en sand blære-opvisning i publikumskontrol, mens nummeret mashes med "Trucker" fra 1986-albummet Call of the Wild. Det er fremragende udført og derved løftes to numre med to årtier imellem sig til aftenens i særdeleshed mest tilfredsstillende eksekvering. "Evil Twin" vrider det sidste ondskab ud af guitarstrengene og sørger for brændemærkede stemmebånd med djævleintervallet, tritonus, på Jacob Binzers Gibson. 

Frederiksø medvirker til overlagt mord
Den trækkes sikkert i land med fuld holdpræstation fra band, over publikum og særligt stagehands, der leverer det ene stemte strengeinstrument efter det andet for at sikre optimal momentum-bibeholdelse. Der er absolut ingen udenomssnak. Det ene hårde riff leder organisk og sømløst ud i det næste. Der er simpelthen ikke tid til andet. Publikum skal nå at prøve samtlige forlystelser. Turpasset skal maxes helt ud. Generelt skal bandet honoreres for konsekvent eksekvering af sætlisten. Forlystelsesparkens tilsynsmænd sikrer, at momentum konstant udbygges i kedelrummet, der fyrer på fjernvarme direkte fra helvedes forgård.

Triple-ekstranummersekvensen på monstrøse 25 minutter garanterer total overgivelse mod djævlehorn og flosset rock-moral. Frederiksø er nemlig i aften vidne til overlagt mord på scenen. Med samtlige deltagere med på parolen "For helvede Laust, slå nu de trommer ihjel", ja så snakker vi medvirken til drab.  For der bør straks opstilles minestrimmeltape på gerningsstedet efter en iturivende solo fra Laust Sonne under “I Want What She’s Got”.

"Sleeping My Day Away" kan formentligt krydses af på manges to-do i morgen, efter a cappella fællessang og solo-strengeleg kulminerer i denne slacker-heltekvad. Stig Pedersen kan vanen tro lægge ekkofyldt vokal på den klassiske afslutningssang "It's After Dark". Guitar-sustain klinger ud. Der lyder en spandfuld udtrukken instrumentfeedback. Det er sådan cirka et af de eneste tidspunkter, infernalsk utæmmet larm lyder godt - efter en festivalplads er blevet ofret til de højere magter på en direkte motorvejsforbindelse til Hades. 

Når guitarhelte går i det røde felt, og unge mænd smider T-shirten midt under et skybrud, så er der ingen tvivl: Rockmusikken er tilbage for fuld skrald i nationen. Sætlisten tæller fire årtiers ond tråd uden plads til sentimentalitet (stort set). Pallietjakker, læderbukser og heavy-falsetter. D-A-D er gear og lir. De er energi og synergi. De er heavy, men lettilgængelige. De er Disneyland After Dark. Danmarks absolut sikreste garanter for total overgivelse til djævlens greatest hits. 

 

D-A-D Sætliste:
“True Believer”
“Burning Star"
“Jihad"
"Helpyourselfish”
“A Prayer for The Loud”
“Soft Dogs”
“Everything Glows”
“Riding with Sue”
“The Sky Is Made of Blues”
“Monster Philosophy” v. "Trucker"
“Rim of Hell”
“Bad Craziness”
"Evil Twin"
Encores:
“I Want What She’s Got”
“Sleeping My Day Away”
“It’s After Dark”

D-A-D bandbesætning:
Jacob Binzer: Guitar & kor
Jesper Binzer: Vokal & guitar
Laust Sonne: Trommer & kor
Stig Pedersen: Bas, vokal & kor


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA