x

Strangelove
Strangelove

Strangelove: Strangelove

GAFFA

Album / Parlophone / EMI-Medley
Udgivelse D. 10.03.1998
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Et er at være det, noget andet at blive det. For pudsigt nok hedder.åbningsnummeret på Bristolsekstetten Strangeloves tredie udspil i.eget navn Superstar. Her rejser teatralske kor harmonier sig side om.side med nervøst sitrende guitarer, mens den engang så dekadente.sanger og sangskriver Patrick Duff beskriver drømmene om at nå.stjernestatus som noget helligt. Det at være låst fast og stå.i skyggen af dem på toppen er noget, gruppen kender alt for godt, ved at.have været support acts for kollegerne i Suede, Manic Street Preachers og.Radiohead. At Strangeloves vokale frontperson det meste af karrieren har lagt.opløst i sprit og indtaget kunstige stimulanser i stor stil, har ikke.gjort vejen nemmere. For første gang i gruppens historie skulle han nu.være tørlagt og afvænnet. Det er bestemt noget som kan.høres på det musikalske udtryk, som sammen med teksterne har.fået en ironisk kontrast at spejle sig. Hvor musikken før var.indadvendt og krukket, mens teksterne besad mere mørke og pinsler, end.godt var, er der nu kommet et næsten saligt lys over sangene. Frem.springer Strangelove som et rockband med hang til at være udadvendte og.imødekommende. Selvom hånden rækkes ud, mangler den sidste.alen endnu, før bandet kan adskille sig med en egen personlig lyd,.især når en gruppe som The Verve huserer på de engelske.hitlister.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA