x
New age-æstetik og bossa nova i farverig jazzklub

Lisa Ekdahl, Nashville Nights International Songwriters Festival, Posten, Odense

New age-æstetik og bossa nova i farverig jazzklub

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Med en koncertstart, der emmer af sen-brunch i det odenseanske, bliver Lisa Ekdahl præsenteret på slaget 14:00. De bevingede ord indeholdeholder udtræk såsom “peak i festivalprogrammet” og “en af Skandinaviens største sangere”. En trompetfanfare fra samplekartoteket kan hermed byde velkommen til Ekdahls omfavnende rige. 

Bagtæppet skriger royalt fabeldyrs monogram, hvor den musikalske åre flyder med kreativitet i alskens farver, og ikke kun den blå. For det bliver som æstetikken klart antyder – en kulørt oplevelse med svenske popperler og et band klar til at skabe byens mest farverige jazzklub.

Føl dig selv 100 med Ekdahl
Flankeret af et fire-personer stort band klædt i kedeldragter med brug af 70'ernes mest udvaskede farvekartotek entrerer Lisa Ekdahl i året 1994 på “Benen i kors”. I et upbeat jazzet univers sikres en fornem åbning, der straks har kastet Postens publikum ind i Ekdahls drømmeunivers. 

Guitarist Mathias Blomdahl erstatter Telecaster med Les Paul-strenge og lader bossa nova-rytmer regne ud mod publikum under “Oh gud". Såfremt man som publikum har forventet downtempo i originalforlæggets ånd, må man altså tro om. Det tre årti gamle nummer har fået en omgang solbrunhud i det latinamerikanske med jazzsynkoper, der står på spring til en lille what-if-konklusion: Der kunne være kaldt dansefest, hvis cafebordene ikke havde fyldt op. Som fodnote kan dog nævnes, at stoledans også kan noget.

Ekdahl leverer mellem to sange en fornem portion new age-materiale til livets dosmerseddel, såsom at det ikke er en garanti, man bliver klogere, blot fordi man bliver ældre. Publikum tillades at føle sig selv 100, da vi på pædagogisk anvises til, hvordan man krammer sig selv. Der gives fine vejledninger i at fortælle sin krop, hvor meget man elsker den. Det lange intermezzo leder ud i happy go lucky-nummeret “Flyg vilda fågel”.

Under "Kunde Jag Vrida Tiden Tillbaka” bruges den medbragte stumtjener til at hænge kimonoen, hvilket blot er en detalje, der taler til, at publikum er inviteret ind i en fuldt ud konstrueret dukkehusverden. Ekdahl griber selv til strenge og får med minimalistisk fingerspil maksimal positivitet ud af stemme og strenge på “Det är en nåd”.

Vi elsker 90'erne
Som den vakse læser måske har fornemmet, så har vi ikke flyttet os ud af året 1994. Med musikalsk innovation lykkes det dog klart at maskere de 27 menneske-år albummet er blevet rigere – i poppens verden adskillige menneskealdre. Til eftermiddag cementerer Ekdahl med band blot, at med så kvalitativt kvalificeret materiale, så er ophøjelsens kunst ubesværet. Til historien skal det selvfølgelig lyde, at det selvbetitlede album Lisa Ekdahl i sin tid vandt den svenske Grammy som årets album. Sætlisten er i øvrigt som vigtig fodnote primært opbygget af dette debutalbum samt 1996 albummet Med kroppen mot jorden.

Ekdahl åbner op for et vindue til fællesklap på "Öppna upp ditt fönster”. Tracket har et prototypisk “La Bamba” groove som umiddelbar association. 

Trommeslager Magnus Olsson kan for en stund fralægge sig trommestikker og antænde congafest på “Jag skrek". Det er fuldstændigt umuligt ikke at blive fuldstændigt blæst over og betaget af Ekdahls musikalske størrelse. 

En generøs improvisationspassage i samspillet mellem kontrabas og hihat-synkoper tillader dog tilpas nok distraktion til, at Ekdahl kan lave forsvindingstricket. Jazzklubbens vigtigste spillere duellerer i en glohed opsang mod kakofoni og formår at komme helt i mål.

#Freebritney & @martha.wainwright
Molly Sandén fik mig til at tilmelde mig et aftenskolekursus i svensk. Ekdahl er personen, der rent faktisk får mig til at møde op. Men før jeg når at udvide mit svenske, har jeg og publikum et meget vigtigt møde i den lokale klub for progressive infighters. 

"Du sålde våra hjärtan" åbner med vikar på vokalistrollen. Bassist Andreas Nordell kan således få de første strofer, inden der går storpolitik i foretagendet i en sag, der er symbol på en god luns af det grundlæggende problem. Det opløftende budskab leveres på et rødt papskilt, der ikke kan buffes op i tilpas nok størrelse: "PATRIARKATET FALLER INNOM DIN LIVSTID" med "#FREEBRITNEY" printet på bagsiden. Med andre ord kendetegner denne koncert, at gårsdagens musik lever, mens gårsdagens forældede strukturer skal jævnes med jorden.

Der opstår mandefald på scenen, da koncerten trækker ind i akustisk format på "Himlen och jag". En smule tilsat distortion på Blomdahls guitarpedal medhjælper til at give sangen lækker kant, og det er generelt et fint valg at trække originalens congatrommer ud af ligningen.

"Där ser du själv hur högt du når" står for aftenens største oplevelse. Nummeret ender ud i en impromptu hyldestsang til Nashville Nights-aktuelle Martha Wainwright, der om muligt får artistens Instagram-notifikationer til at ankomme i mangefold. Med fuldt bemandet band indtræder et flerstemmigt kor og en feel good stemning, der er svær ikke at skrive hjem om i versaler. 

Mere Lisa Ekdahl på eventuel bekostning af mindre Lisa Ekdahl
Congafesten kan genopvækkes i koncertens afsluttende sekvenser. Pianist Milton Öhrström kan forlade Mellotron og klaver til fordel for maracas på en omgang dansabel exorcisme under "Smä onda djävlar". Sidste nummer annonceres på "Vem vet?", der mere eller mindre får færdig-gennemspillet debutalbummet. 

Egentligt ekstranummer bliver det ikke til, da nummeret "När alla vägar leder hem” straks præsenteres som en lille godnatsang at gå hjem på. Bandets musikanter, der én efter én følgende frasiger sig instrumenterne og indgår i synkrondans med Ekdahl afslutter fint koncerten. Rejehop-koreografien binder hermed 80 minutters feel good-præsentation sammen.

Ekdahl behersker en vokal, der er porcelænsfin udefra og marmortung i sin færd mod vores sjæle og sind. Musikalsk er der intet anfægteligt ud over en lille ting, der i retrospekt kommer til at fylde, når delkonklusionerne skal opgøres: Der er intet nyt materiale. Rygraden i sætten er sangerens to hjørnesten i bagkataloget fra midt-90'erne og lidt afstikkere. Der kunne således være ønsket nyt,  også selvom det tidsmæssigt ville være på bekostning af albummet Lisa Ekdahl. Alt andet lige har forudsigelsen dog været ganske korrekt: Lisa Ekdahl med band har fået Nashville Nights til at peake foreløbigt. 

           

Lisa Ekdahl sætliste: 
“Benen i kors”
“Åh Gud”
“Flyg vilda fågel”
"Kunde jag vrida tiden tillbaka”
“Det är en nåd”
"Öppna upp ditt fönster”
“Jag skrek”
"Du sålde våra hjärtan"
"Himlen och jag" 
"Hon förtjänar hela himlen"
"Där ser du själv hur högt du når"
"Smä onda djävlar"
"Jag bara vet"
"Sanningen i vitögat"
"Vem vet?"
Encore:
När alla vägar leder hem

Lisa Ekdahl live:
Lisa Ekdahl - Vokal & spansk guitar
Mathias Blomdahl - Guitar, spansk guitar & kor
Milton Öhrström - Keys, perkussion & kor
Magnus Olsson - Trommer & kor
Andreas Nordell - Kontrabas, elbas, kor, vokal
 
 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA