x
I’m black and I’m proud

Caroline Henderson, Barbara Moleko, Karen Mukupa, Nabiha og Iris Gold, Black Voices, DR Koncertsalen

I’m black and I’m proud

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Over tre aftener indtager fem afro-danske sangerinder scenen i Koncertsalen til det, man kan kalde en konceptkoncert. Konceptet er, at de fem vil indvie publikum i de sorte kvinders musikhistorie. Intet mindre. Men kan man egentlig det? I løbet af bare en snes numre give et vue tilbage igennem en musikhistorie, som altså alt andet lige spænder vidt? Eller ender man op med at gengive en slags uensartede perler på snor, hvor alle fem har fået bare nogle få af deres yndlingsnumre med? I dette tilfælde – lidt begge dele.

Konceptet fremstår sådan set klart nok. Sangene stritter lidt. Men som helhed virker konceptet – som en helhed, sammenhængende, troværdigt og selvfølgeligt. Og det både takket være musikernes stringente back-up og takket være sangerindernes gensidige respekt. Man får lidt på fornemmelsen, at de fem under udarbejdelsen af konceptkoncerten er blevet venner. Det aspekt, at de er gode sammen – seriøse som udgangspunkt, men drillende hvis det byder sig – er således virksomt! Derfor er første pille slugt – den, der vedrører konceptet/helheden.

Anden pille – den er let at sluge. Det er den, der angår de enkelte numre. Og når den er så let at sluge, skyldes det, at Caroline Henderson, Barbara Moleko, Karen Mukupa, Nabiha og Iris Gold nok synger med hver deres næb, men både sammen og hver for sig vitterligt også har noget at byde på i form af charme og kunstnerisk pondus. Når de versionerer ikoniske sange af legender som Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Aretha Franklin, Tina Turner, Diana Ross, Whitney Houston, Sade, Grace Jones, Nina Simone, Beyonce, Alicia Keys, Erykah Badu og Janelle Monáe, kan det næsten ikke gå galt.

Ambitionen om at hylde de sorte kvinder, der har sat deres præg på musikhistorien – at spejle sig selv i deres kampe og deres fortællinger – den indfries næsten i et hyldestmanifest, som oven i købet ikke ekskluderer os andre, hvide og mænd, men inviterer os med i alvor og leg.

Konceptkoncerten byder på mange højdepunkter, men selv blev jeg først og fremmest bjergtaget af de fems fælles versionering af Mongo Santamarías jazzstandard ”Afro Blue” fra 1950’erne. Nummeret var det andet på sætlisten og satte ligesom niveauet for seriøsitet, koncept og kvalitet.

Og seriøsitet og kvalitet – det var der altså i de fems sange. Caroline Henderson optrådte igen-igen som en bjergtagende, rutineret og samtidig åbent nærværende, søgende og nysgerrig sjæl. Iris Gold som et næsten intimiderende kraftværk af seksualitet, pussypower og ublu selvværd. Karen Mukupa som det forunderligt naive naturbarn med en boblende livsglæde, et smil fra øre til øre og en samtidig protest i sig. Nabiha med en selvbevidst, stovt og stringent insisteren på egen ret og position. Og Barbara Moleko med en (som altid) forunderligt overraskende pondus, der rakte langt. Og fælles for dem alle var seriøsiteten og kvaliteten.

Deres stemmer var vidt forskellige, men et godt match. Deres foretrukne numre lige så vidt forskellige, men tilsammen et godt match. Det var derfor, konceptet fungerede. Derfor, og fordi de fem netop tilsammen troværdiggjorde fokus på de sorte kvinders musikhistorie. Og uanset køn og hudfarve – så skal man altså være gjort af sten for ikke at lade sig betage af nogle af de numre som eksempelvis Billie Holiday, Aretha Franklin og Nina Simone udødeliggjorde – og ikke blot bragte til torvs på egne vegne, men på vegne af alle sorte kvinder.

Mest forrygende som solist var Iris Gold i en stærkt pågående versionering af Betty Davis’ ”They Say I’m Different”, og stærkest var de fem tilsammen i versioneringen af Nina Simones ”Young, Gifted, and Black”.

Sætliste:

Første sæt:

God Bless The Child (Caroline Henderson/Billie Holiday)

Afro Blue (alle/Roberta Flack/Mongo Santamaría)

Woman (Nabiha/Neneh Cherry)

On&On (Karen Mukupa/Erykah Badu)

The Say I'm Different vs. Truth or Dare (Iris Gold/Betty Davis)

Waterfalls (alle/TLC)

Daydreaming (Barbara Moleko/Aretha Franklin)

At Last (Caroline Henderson/Etta James)

Mad About the Boy (Iris Gold/Dinah Washington)

Young, Gifted and Black (alle/Nina Simone)

Andet sæt:

Strange Fruit (Barbara Moleko/Billie Holiday)

Freedom (Nabiha/Beyoncé)

Who Is He and What Is He to You (Iris Gold/Meshell Ndegeocello/Bill Withers)

The Sweetest Taboo (Karen Mukupa/Sade)

You Keep Me Hanging On (alle/The Supremes)

Golden (Nabiha/Jill Scott)

Lost Ones/Wam Bam/Work (Karen Mukupa/Lauryn Hill/Rihanna)

I Feel Love/Push It/Pull Up to the Bumper (alle/Donna Summer/Salt'n'Pepa/Grace Jones)

River Deep Mountain High (Caroline Henderson/Tina Turner)

Ekstra:

Miss Cellies Blues (alle/Tata Vega/Chaka Khan med flere)

Til banken (alle/Natasja, Karen Mukupa, Tessa)

Band:

Anna Rømer: Guitar

DJ Ari: DJ

Birk Nevel: Trommer

Anders Stig Møller: Bas

Yohan Ramon: Percussion

Mathias Holm: Flygel, keyboard


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA