x

Damon & Naomi
Playback Singers

Damon & Naomi: Playback Singers

GAFFA

Album / MNW
Udgivelse D. 06.08.1998
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Officielt blev trioen Galaxie 500 stedt til hvile i starten af halvfemserne, da.lederen Dean Wareham dannede Luna. For de mange, der har levet i håbet.siden, er der håb forude. Ikke, at bandet er gravet op igen, men de.resterende 2/3 bestående af Damon Krukowski og Naomi Yang har på.deres tredje udspil Playback Singers skabt den stemning, som var Galaxie.500's særkende. Derfor vil ægte fans falde på knæ og.få vand i øjnene, når duoen lader deres sagte musik ramme et.ømt punkt. Efter at have skiftet pladeselskab, selv styret produktionen.og indspilningen, som er forgået fra egen opholdsstue, lyder det til, at.Damon & Naomi endelig har fundet formlen til at få deres små.skrøbelige sange formidlet videre - nok kun til et lille hengivent.publikum, desværre. De fleste af sangene er bygget op omkring deres to.bristefærdige vokaler, der på Turn Of The Century bliver.omgivet af en akustisk guitar og bas, som snor sig ud og ind af hinanden, mens.Eye Of The Storm med Naomis lyse vokal, en dulmende harmonika og et.elektrisk guitar-tema kørt bagfra giver en dejlig svimlende fornemmelse..Højdepunktet er den uendeligt smukke og tårefyldte The.Navigator om et par, der føler sig som skibbrudne i et stormfuldt.forhold; her mødes brusende percussion med nogle smertefulde baslinjer.og Damons trøstesløse vokal. Playback Singers er.tidløs musik, udført af to seriøse udøvere, der.søger det minimalistiske, som hviler i sig selv på den mest.tænkelige måde, lyt blot til den med den rammende titel We're.Not There.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA