x

Whitney Houston
My Love Is Your Love

Whitney Houston: My Love Is Your Love

GAFFA

Album / Arista / BMG
Udgivelse D. 01.11.1998
Anmeldt af
Henrik Bæk

Siden 1990 har Whitney Houston brugt tiden på at indsynge enkelte numre.til diverse soundtracks og har ellers helliget sig moderrollen for sin lille.datter Bobbi Kristina Brown og ægtefællen Bobby Brown, men har med.udgivelsen af My Love Is Your Love brudt pausen med det første.studiealbum i otte år. Cd'ens tolv numre er produceret af cremen af.moderne r'n'b med navne som Babyface, Dave Foster, Wyclef Jean og danske Karlin.& Soulshock i flot selskab. Whitney har selv co-produceret albummet sammen.med Arista Records præsidenten Clive Davis, ligesom sangene er skrevet af.ligeså kendte folk såsom den allesteds medvirkende Diane Warren og.Miss Missy 'Misdemeanor' Elliott, der selv medvirker på det hip hop.influerede In My Business. Udover Miss Elliott medvirker.soulsøstrene Faith Evans og Kelly Price på det funky Heartbreak.Hotel, som Karlin og Soulshock på bedste vis har produceret..Schweiziske Celine 'Titanic' Dion medvirker på den smukke ballade When.You Believe, som stammer fra soundtracket til filmen The Prince Of.Egypt, der endnu ikke har fået dansk premiere. Selvom der stadig er.fundet plads til de mere typiske Whitney ballader som I Learned From You.og Until You Come Back, så viser My Love Is Your Love,.at den moderne r'n'b for alvor har bidt sig fast i et etableret navn som.Whitney Houston, der i begyndelsen af karrieren var en af pionererne for den nu.så populære genopståede soul. Hvis man kan kalde My Love.Is Your Love for et comeback fra en stor sangerinde, der på en eller.anden måde hele tiden har været med i branchen, så er cd'en.et flot comeback med en mere dybfølt og ægte Whitney end vi.tidligere har kunnet opleve. Eller sagt med andre ord: Whitney klæder den.moderne r'n'b og omvendt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA