x

David Gray
The White Ladder

David Gray: The White Ladder

GAFFA

Album / Iht / Warner
Udgivelse D. 11.08.2000
Anmeldt af
Peter Widmer

Den 31-årige brite David Gray skriver sange og spiller guitar og tangenter. Med sin makker, der kalder sig Clune, har Gray lavet et ret spændende electro-folk-album. Clune lægger lejlighedsvis stemme til, har bidraget til tre numre og trakterer bas, trommer og keyboards. The White Ladder er David Grays fjerde cd, er udgivet på Grays eget selskab og er den første, der har givet pote. Den har slogt godt, og bl.a. er irerne og The Chemical Brothers begejstrede for albummet..Grays musikalske udtryk er nærmest halv-nøgent. Lydbilledet er skrabet og numrene lavmælte. Det er ikke ligefrem ti syng-med-sange, Gray og Clune præsenterer, men melodiøsiteten titter skam tit frem, som f.eks. i Babylon. Et hit?.Grays stemme har stedvist aner til inspirationskilder som Bob Dylan og Van Morrison, som det bl.a. høres på Please Forgive Me. Gray skriver ofte tankevækkende tekster, og hans fraseringer er til tider spændende, som når han med ironi synger "definite" i den fine My Oh My. Den drømmende Silver Lining, med aner til Donovan ca. 1966/67, tager prisen som albummets bedste nummer. David Gray har lavet en cd med decideret lyttemusik, man skal give sig tid til at trænge ind på..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA