x

Rage Against The Machine
Renegades

Rage Against The Machine: Renegades

GAFFA

Album / Epic / Sony Music
Udgivelse D. 03.01.2001
Anmeldt af
Keld Rud

Timingen for dette udspil kunne vel næppe være bedre. Vokalist Zack De La Roche har netop forladt maskinen, og hans afsked skal nok garantere omtale. Samtidig topper raprocken de amerikanske hitlister. En marketingsdrøm. Normalt går jeg lange buer uden om skiver, der udelukkende består af kopinumre. Vi kan vel alle blive enige om, at originalt materiale er en del mere interessant. Men Renegades skiller sig lidt ud fra de ofte ligegyldige kopi-plader. Da Rage Against The Machine debuterede, var de originale. De forenede musikalske genrer, der førhen lå milevidt fra hinanden. Før havde punk og funk, rap og rock eksisteret i hver deres verden. Rocken havde godt nok mødt funken, og rocken punken. Men rap og rock havde stadig kun få stævnemøder på samvittigheden. Det samme med punk og funk. Rage forenede genrerne, så det blev en stor knyttet lydnæve. På Renegades bliver de forskellige genrer udforsket mere rendyrket. Rage har for eksempel aldrig været mere rockede, end de er på MC5’s Kick Out The Jams. Zack er meget tæt på at synge, og guitarist Tom Morello beviser endnu en gang, hvor opfindsom man kan være på en guitar. I princippet er det formålsløst at fremhæve enkelte numre. Om det er Springsteens Ghost Of Tom Joad eller Cypress Hills How I Could Just Kill A Man, er det inspirerede covere. Rage bruger originalerne som afsæt. Og det er nøglen til succesen. For der er ikke meget tilbage af bossens akustiske protestvise. Produktionen er den sidste prik over i’et. Rick Rubin og Rage er en ond og møgbeskidt sammensværgelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA