Anmeldelse
21.09.2001
00:00
Enhver, der holder af elektronisk musik, er på et eller andet tidspunkt stødt på Luke Vibert. Foruden sine klassiske og lettere maniske drill’n’bass-udgivelser som Plug har han indspillet med steel-guitaristen B.J. Cole (som han optrådte sammen med på Venue sidste år), og fabrikeret trip hoppet sampler-psykedelika som Wagon Christ. Vibert er fra Cornwall-egnen ligesom en vis Richard D. James/Aphex Twin, hvis Rephlex-label han også har optrådt på, men der er faktisk langt fra Aphex Twins syntetiske punk-musik til den velsmurte og blødt organiske rytme-kæde hos Wagon Christ, der på denne nye udgivelse allerede har et skær af forgangenhed over sig. Både i melodierne og i den lettere altmodische stemning af old school, der rækker tilbage til det første album, Throbbing Pouch. Dybe bas-implosioner og tunge taktslag, der sitrer mellem 4/4 og myldrende, opskårne breaks, BBC-strygere og følsomt talende melodistumper konstruerer et deja-vu af Viberts arsenal og mavesugende prøver på mandens geni..