x

Ed Harcourt
Beautiful Lie

Ed Harcourt: Beautiful Lie

GAFFA

Album / Heavenly
Udgivelse D. 06.06.2006
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Det engelske stortalent Ed Harcourt ligger ikke på den lade side. The Beautiful Lie er sangskriverens femte album på bare seks år. Og kreativiteten er stor på albummet, der har en forbløffende musikalsk spændvidde uden at ende i forviklinger og vildveje. Ed Harcourts bundniveau er ganske enkelt højt, og han skaber med stor autoritet et musikalsk rum, som byder på snurrige og velspillende sange. Det bliver i hvert fald aldrig kedeligt i hans løfterige selskab, hvor sammenligningen med Rufus Wainwright er snublende nærliggende på The Beautiful Lie. Der er den samme højde til loftet i kompositionerne, som bliver ført an af klaveret og en let snøvlende vokal. Men Ed Harcourts engelske gener fornægter sig ikke, og han bliver aldrig helt så gennemført krukket som sin amerikanske kollega. Her finder man en mere tør engelsk elegance og større personlig afstand i sangene. Men den amerikanske sangtradition med Tom Waits i spidsen er en tydelig inspiration for talentet, der er i sit es på The Beautiful Lie.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA