
Crash Test Dummies
I Don't Care If You Don't Mind
Crash Test Dummies: I Don't Care If You Don't Mind
GAFFA
Album / VME
Udgivelse D. 06.08.2001
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen
Det er stadig de skæve sange, der kommer fra Brad Roberts, som er sanger og sangskriver i canadiske Crash Test Dummies. Med sin sprøde baryton ånder han sig nærmest gennem sangene på I Dont Care If You Dont Mind, der har bandets velkendte underspillede melodier..Crash Test Dummies gik fra at være hippe i hjemlandet Canada til en verdensomspændende stjernestatus, da de væltede hitlisterne med sangen Mmm Mmm Mmm Mmm fra albummet God Shuffled His Feet, der udkom i 1993. Siden har bandet uden større held fortsat deres sære musikalske rejse med bizarre tekster og ganske uhøjtidelige indgang til musikken..I Dont Care If You Dont Mind er gået et par takter ned i tempo, hvor melodierne til gengæld følger et behageligt beat, der krydses med en klingende slide-guitar. Brad Roberts var før indspilningen af albummet ude for et alvorligt biluheld, hvor han nær mistede den ene arm. Sangene på I Dont Care If You Dont Mind er skrevet sammen med blandt andre lokale fiskere, som Brad Roberts mødte under sin rehabilitition. Der er derfor en anelse mere dybde og livsnysgerrighed at spore i sangene end normalt hørt fra denne canadiske skævtop.