x
Timbaland & Magoo: Indecent Proposal

Timbaland & Magoo
Indecent Proposal

Timbaland & Magoo: Indecent Proposal

GAFFA

Album / Virgin
Udgivelse D. 20.11.2001
Anmeldt af
Sohail Hassan

Mange hip hop’ere synes ikke Timbaland kan rappe eller har et dårligt flow, men det er jeg dybt uening i. Ud over at være den mest ny-skabende producer indenfor R&B og Hip Hop, især med sine produktioner for Missy Elliot, Aaliyah (R.I.P.), Genuwine og senest Bubba Sparxx, har han også leveret flippede, morsomme og letforståelige raps på diverse hits. Hans samarbejde med rapperen Magoo, med de fede rim og den totalt latterlige nasale stemme, er noget som han må have været specielt glad for, for nu kommer de endnu et sindsygt album. På hele skiven bliver der leget og eksperimenteret med lyde og riverdance fløjtemelodier. Der er alt fra smøde iørefaldende R&B numre til hårdt pumpende næsten Public Enemy agtige skæringer til funky crazy dansevenlige hip hop tracks. På grund af Timbalands flotte lydunivers og de mange skøre vokale påfund, er dette mere en lytte plade end en desideret danse hits plade. Den skal høres et par gange og minder på mange måder om de gamle P-Funk udgivelser fra George Clinton og Parliament. Der er ikke som sådan nogle deciderede hits på skiven, så som Up Jumps The Boogie fra deres forrige, men den bør tjeckes ud alligevel. En modig og gennemført udgivelse


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA