x
Manu Chao: Roskilde Festival, Orange Scene

Manu Chao, Roskilde Festival, Orange Scene

Manu Chao: Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Manu Chao antændte festen

Manu Chao kom og indtog Orange Scene med en selvfølgelighed, som var han hjemme i barrio'en. Fortsatte hvor han slap sidste år, da han totalt væltede Grøn Scene, med et show, som med udgangspunkt i dybt suggesterende dub gik over i ska for til sidst at lande i rendyrket punk, der bankede ud over scenekanten og omgående udløste tøjlesløs pogo-dans, mens et elektrisk stød gik gennem den indforståede crowd, der alle syntes at være helt hjemme i den lille, vævre mands sangunivers.

Orkestret var minimeret i forhold til sidste år, men det var stadig den mohairprydede bassist, der bjæffende som en bulldog satte gang i løjerne, hver gang numrene skulle løftes op mod det store crescendo. Som i startens nye tracks, der gik over i kendingen Bongo Bong og Chaos. "ROZKILL hit me when I come!!!", inden en affyring af fræsende ska ubønhørligt tæskede festen afsted. Retro så det klodsede i sit umiskendelige ekko fra de tidlige 80'eres twotone. De kendte numre ofte rearrangerede, ligesom vi fik den stille afdelings cubanske rundgange, der dog kun blev stilhed før stormen, som bankede de sidste søm i og cementerede festivalens første sikre succes i år. Båret hjem af hits som Me Gustas Tu, som alle sang med på, og Chaos evige påstand om, at "this is an emer-gen-cy!" Bare synd at det hele sluttede uden ekstranummer. Hvad tænker I dog på?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA