x

Steve Tibbetts
A Man About A Horse

Steve Tibbetts: A Man About A Horse

GAFFA

Album / ECM
Udgivelse D. 17.10.2002
Anmeldt af
Ivan Rod

Den amerikanske percussionists og guitarists første ECM album i otte år er et dybt interessant studium i rytme. Et gennem-samplet eksperiment med balinesiske tromme-mønstre som afsæt - fremført af Tibbetts selv på guitar og percussion, støttet af Marc Anderson og Marcus Wise - også på percussion - og Jim Anton på bas. Eksperimentet resulterer i en række dybt avancerede riter uden egenlige melodi-linier. Riter som leder tankerne hen på en række af Jan Garbareks mere eksperimenterende plader, men også på enkelte af de plader som Robert Fripp, David Sylvian og Zakir Hussain har lagt navn til igennem de sidste ti-femten år. Anderson har da også en fortid sammen med Fripp og Sylvian, Wise sammen med Hussain. Tibbets' samlede univers på A Man About A Horse bærer især præg af den elektriske guitar, stratocasterens bund og rytmerne, der afsætter et komplekst, atmosfærisk - og dybt fascinerende - indtryk under hele lydbilledet. Måske kan man kalde musikken gotisk-impressionistisk folk-jazz. I hvert fald opfordre potentielle lyttere til at påtage sig udfordringen og lytte.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA