x
Coldcut: RECession, Train, Århus

Coldcut, RECession, Train, Århus

Coldcut: RECession, Train, Århus

Anmeldt af René Munk Thalund | GAFFA

Billede: Mick Anderson

Da Train åbnede dørene første gang i 1998, skete det med en målsætning om udelukkende at præsentere den håndspillede og, i grundlæggernes øjne, "rigtige" rockmusik. Siden hen har en stadig mere progressiv bookingpolitik og fordomsfri programlægning bragt det århusianske spillested frem som et af landets bedste.

Gårsdagens koncert med verdens måske mest højteknologiske orkester, Coldcut, kan ses som kulminationen på denne - i skribentens øjne - positive udvikling, selv om æren for bookingen må tilskrives arrangørerne af RECession, den igangværende festival for alternativ musik.

AV-inferno
En forslidt frase, "alternativ". Men pokkers rammende for Coldcut, for var det overhovedet en koncert? Der blev afgjort spillet musik, eller måske snarere afviklet musik, for som så ofte til elektroniske navne havde bagmændene forskanset sig bag en front af kabler og bærbare computere, og herfra styredes slagets gang i behersket koncentration. De to oprindelige medlemmer, Jonathan More og Jack Black plus en ekstra unavngiven, fordelt som to mand på musik og en på video.

Kombinationen af musik og billede er hele grundidéen bag Coldcuts liveshow. Gruppen formulerede for år tilbage en erklæring om at "sample" billeder på lige linje med lyd, og nu hvor teknologien tillader det, følger Coldcut erklæringen med påfaldende konsekvens. Det sker vel at mærke med poetiske og tankevækkende billedflader, som ligger milevidt fra den intetsigende fraktal-batik, som har været gængs for genren.

I Coldcuts univers sker visualiseringen ikke blot med levende billeder, som afspejler stemningen i den breakbeat-baserede musik, men også med små filmklip, hvor klippets lyd fungerer direkte som element i musikken. Orangutang, atomprøvesprængning, isbryder, Junglebogen, mundharpespiller, sø-elefant, der kradser sig, kirkeklokker osv. i et sandt bombardement af småklip fra film- og tv-mediernes overdrev.

Musikken er på sin side også et stort kludetæppe. Man kunne nævne genrer som drum'n'bass, ambient osv., men det var tydeligt, at Coldcut giver fanden i, hvad der er hipt lige nu, og tillader sig at skamride klichéerne fra den klubmusik, som de selv var med til at opfinde i senfirserne.

Begejstret publikum
Showet var bevidst gennemsyret af skarpe udsagn omkring krig og naturudryddelse, mest fremtrædende i en sekvens, hvor Coldcut til publikums jubel lod George Bush og Tony Blair samstemme i kærlighedsduetten "Endless Love" vha. et afsindigt minutiøst sammenklip af de to politikeres taler. (Filmen har huseret på nettet i de seneste måneder, red.).

Netop publikums deltagelse er værd at notere. For hvordan formår Coldcut at være mere end et politisk ladet AV-show? O.k., de inddrog publikum ved at bruge små stills fra Århus midtby. Det er jo en ret åbenlys identifikationsfaktor og kan affejes som et lidt billigt trick (de gjorde det samme på Roskilde Festival i '99). De små smil og vink fra scenen betød langt mere. "Vi står heroppe og laver dette for jeres skyld," udstrålede den broderlige attitude. Den menneskelige kontakt er trods altafgørende, selv i et hi-tech show som dette.

Som ekstranummer fik vi en syret dub-version af Coldcuts eneste virkelige hit, "People Hold On" fra 1989 med Lisa Stansfield på vokal. Jeg sidder med maxi-singlen her. "Ahead of our time", proklamerer etiketten. Det er en bedrift, at Coldcut formår at efterleve dette motto, også nu 14 år senere. Deres show er godt nok stærkt udmattende for sanseapparatet og i længden en anelse anstrengende. Men det være en bemærkelsesværdig kunstnerisk manifestation for enhver, som overværer det - og selvsagt en nærmest religiøs oplevelse for technofetischister, som undertegnede.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA