x
Lillystones: Spot 09, Ridehuset, Århus

Lillystones, Spot 09, Ridehuset, Århus

Lillystones: Spot 09, Ridehuset, Århus

Anmeldt af Claus Enevoldsen | GAFFA

Hvilken dejlig start på dagen

På en sommervarm eftermiddag formåede Lillystones at levere en koncert - uden de store overraskelser - men som til gengæld fungerede rigtigt godt.

Solen skinnede udenfor lørdag eftermiddag, da århusianske Lillystones indtog Ridehuset. Det er altid en utaknemmelig tjans at være dagens første band, men Lillystones havde tydeligvis allieret sig med nogle loyale fans - overvejende kvinder - og sammen med en bunke nysgerrige festivalgængere lykkedes det at trække omkring 100 mennesker. Ganske pænt. Det samme kan man sige om musikken, den var også ganske pæn i kategorien lyttevenlig pop/rock.

Ensemblet bestod af to guitarister, en bassist og en trommeslager, mens en højgravid Liv Beck lyste op i front på vokal. Vi kommer til musikken om lidt, men ih, hvor var Liv smuk, som hun stod der og vuggede med maven og sang hjertet ud. Gid hun kunne være gravid for evigt.

Lillystones lagde ud med nummeret "Shine On", og den sang var egentlig kendetegnede for Lillystones, når de er bedst. Med stor plads til den lyse vokal, et aldeles catchy omkvæd og nogle let tilgængelige guitarriff var opskriften dikteret. Det samme var gældende for radiohittet "Happy", der havde launch midt i sættet. Disse sange så ud til at passe publikum på denne tid af dagen, og der var begejstret bifald over hele linjen. Mere udfordrende blev det, når Lillystones begav sig ud i de mere rockede numre, hvor guitaristerne Niels Christian Simmelsgård og Jonas Munch fik legetid med wauwauwau-lyde, noget cowboy-sound og lidt Chris Isaak/Hawaii-bund. De sange fungerede såmænd også godt, omend Liv Becks vokal næsten var for pæn til udskejelserne. Til gengæld tog hun revanche på det, som hun kaldte en vaskeægte kærlighedssang "You Are Mine". Ja, gid hun var min, sådan som hun smukt vekslede mellem høj og dyb stemmeføring. Den sang sendte de fleste (mænd) på drømmetrip. Vi blev dog hurtigt trukket tilbage til virkeligheden, for på de sidste par sange blev vi opfordret til at "gå helt bananas". Det gjorde vi nu ikke - det var for varmt - men vi stampede da lidt med fødderne.

Lillystones har ikke opfundet den dybe tallerken. Pop/rock i samme dur er set før (bl.a. Sparkler), og ikke alle sange var lige opfindsomme. Men det fungerede godt, og der var tilpas meget plads til både smil, lukkede øjne og det rockede udtryk. Som en mandlig lytter noterede sig på vejen ud, så var det "...faktisk rigtigt godt. Hvilken dejlig start på dagen." Han kunne ikke have mere ret.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA