x

Dwele
Subject

Dwele: Subject

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 08.06.2003
Anmeldt af
Sohail Hassan

Trods det specielle Swahili-navn er Dwele pure amerikaner, født og opvokset i Motown - Detroit. Han bærer faklen videre fra en lang Motown-tradition, som længe har savnet en værdig fakkelbærer. Dwele er helt sikkert en kvalificeret kandidat. Som sanger, tekstforfatter, komponist og musiker gør han prominente navne som D’Angelo, Rahsaan Patterson og Music Soulchild kunsten efter. Stilen er den samme soulede og jazzede funk. Som ung lyttede han hellere til Stevie Wonder, Marvin Gaye eller Donnie Hathaway, end hvad der var oppe i tiden. Det høres tydeligt på denne debutskive. Det er meget lækker og lyttevenlig blød funky soul, med en smule hiphop-kant. Dwele har en fortid som rapper og blev opdaget, da han var i studiet med Slum Village, af deres managers. Han nævner selv A Tribe Called Quest som sine hiphop-forbilleder. Det er således den mere bløde og jazzede hiphop, som præger hans musik. På trods af at skiven taber tempo af og til, er der indimellem numre, som allerede ved første lytning brænder sig ind i bevidstheden. Man er ikke i tvivl om, at en R&B-stjerne i særklasse er født. En skive, man roligt kan investere sin tid og sine penge i.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA