x
Iron Maiden: Roskilde Festival, Orange Scene

Iron Maiden, Roskilde Festival, Orange Scene

Iron Maiden: Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Keld Rud | GAFFA

Foto: Thomas Arnbo, Rockphoto

Iron fucking maiden

Som ægte engelske addelsmænd besteg det seks mand store veteranorkester den enorme orange hingst med ynde og en vis portion arrogance. Det blev et uforudsigeligt ridt gennem Iron Maidens historie. Der var selvfølgelig en pæn mængde hits og veletablerede crowdpleasere: Number Of The Beast, Fear Of The Dark, Run To The Hills, 2 Minutes To Midnight og så videre og så videre. Men der var også en flok sange, der ikke var blevet luftet i lang tid: Heaven Can Wait, Revelations, 22 Arcacia Avenue og The Clairvoyant. Samt et splinternyt nummer: Wildest Dreams, som Bruce Dickinson gav os lov til at optage og lægge ud på nettet. Ærgerligt, at man ikke må have optagegrej med på festivalpladsen (det vidste han godt!). Bruce Dickinson er en sand kunstner med et publikum. Han kan få 60.000 mennesker til at adlyde hans mindste vink. Selvom nogle af monologerne mellem sangene blev rigeligt lange, formåede Dickinson alligevel at levere sine pointer, så ingen var i tvivl: ”Well, I don’t know what kind of metal we’re playing. I guess it’s just Iron Fucking Maiden!” Jotak! Maiden var indbegrebet af Maiden, og ingen kunne gå skuffede fra Orange Scene, efter at bandets maskot, Eddie, var sluppet løs på scenen, og de havde givet tre ekstranumre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA