x
Piano Magic: AC30, Upstairs at The Garage, London - med Windermere

Piano Magic, AC30, Upstairs at The Garage, London - med Windermere

Piano Magic: AC30, Upstairs at The Garage, London - med Windermere

Anmeldt af Signe Glahn | GAFFA

Blandet indieaften i London

Danske Windermere prøvede kræfter med en af Englands helt store indielegender - det er det let at knække halsen på

Et lille støvet spillested i det nordlige London danner rammen om Club AC30, der står for en række af indie/alternative koncerter og clubaftener. Denne torsdag er det lykkes danske Windermere at sikre sig en opvarmningstjans for undergrundslegenden Glen Johnson og hans projekt Piano Magic.

Og fra bandets første lovende toner er der bekendt klart musikalsk kulør. Med åbningsnummerets dronende, langstrakte og meditative beat lægger Windermere sig i forlængelse af nutidige bands som Godspeed You! Black Emperor, Sigur Rós og til dels Mogwai, samtidig med at de åbenlyst har været en del i gamle shoegazer-gemmer og fundet inspiration fra genreikoner som Slowdive og Flying Saucer Attack: Lag-på-lag opbygning med monumentale og desorienterende lydflader af støjende guitarer, der smyger sig ud og ind af hinandens melodilinier.

De første minutters ’bliss’ ender desværre i en brat opvågnen. Af uforståelige årsager har Windermere valgt at tilsatte deres til tider smukke og vellykkede, til tider ordinære og småkedelige, instrumentalpassager en fuldfed vibrato vokal så bombastisk og storladen, at den er den helt store musicalfinale værdig. Som depraveret Baal på afveje.

Bandets ellers dygtige musikere kæmper en brav men forgæves kamp for at få disse højst uforenelige musikalske elementer til at fungere sammen, og på trods af en faktisk velspillet koncert står denne anmelder tilbage med indtrykket af et velmenende men middelmådigt band uden usammenhæng eller kunstnerisk konsekvens.

Selv med en relativt fuld sal og et entusiastisk publikum lykkes det aldrig Windermere at blive rigtigt originale eller rigtigt vedkommende denne aften i London (2 stjerner).

Så er der – ikke overraskende - helt anderledes pondus over Piano Magic. Glen Johnson, udråbt som intet mindre end den vigtigste mand i engelske alternativ rock siden Kevin Shields, har siden 1996 i forskellige bandkonstellationer indspillet albums under navnet Piano Magic.

På albums spænder Piano Magic vidt – fra kryptisk electronica over firsermørk pompøs pop til fintskåret drømmende postrock og finurlige små sangkompositioner. Live er der dog langt mere bund og slagkraft i bandet – helt fra første nummer, der en gang for alle slår fast med syvtommersøm, hvordan støj bør lyde.

Med himmelvendt ufokuseret blik står den lille tyksak Glen Johnson som urokkeligt midtpunkt uden at fortrække en mine og lader sin guitar lede bandet gennem suverænt velkomponerede sange. Musikalsk behersker det tighte band alle nuancer – fra lavmælte underspillede og tilbageholdte folky passager til øresønderivende støjkaskader – og bevæger sig elegant og ubemærket fra enkelt pop til heftig støj og tilbage igen.

At Glen Johnson samtidig har overskud til på underfundig kejtet vis at skabe kontakt til publikum med små fjollede anekdoter og Avril Lavigne citater (!?) gør blot hele koncertoplevelsen endnu mere mærkelig og unik.

Glen Johnson fremstår som en undergrundens svar på Nick Cave – en ener, hvis særplacering på den engelske indie scene og musikalske genialitet der ikke kan herske nogen tvivl om efter aftenens koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA