x
Der Dritte Raum: The Metro, Train, Århus

Der Dritte Raum, The Metro, Train, Århus

Der Dritte Raum: The Metro, Train, Århus

Anmeldt af René Munk Thalund | GAFFA

Billeder: Jan Chrillesen

En råkold torsdag var ikke de bedste omstændigheder for Århus-spillestedets nye klub-satsning under navnet "The Metro".

Alt for få gæster havde fundet vej til Toldbodgade, hvor arrangørerne ellers havde lagt sig selen med psykedelisk indretning a lá smølfehus.

Ærgeligt fordi alt for mange gik glip af et af Tysklands bedste elektroniske navne, Der Dritte Raum.

Bandet, som består af Andreas Krueger aog Ralf Uhrlandt har huseret siden midt i 90'erne og kl. 23.30 i går var det århusianernes tur. Tyskerne gik på med et overraskende lavere lydniveau end deres landsmand DJ Frank Lorber, som havde spillet hårdt og brutalt i to timer forinden.

På scenen var d'herrer armeret med et par Powerbooks og en mixerpult og sympatisk nok var det ikke selvdød playback - for de to havde tydeligves deres egen fest med at variere musikken og krydre med effekter.

Og musikken er benhård. Helt elektronisk, uden nogen forsonende elementer af vokal eller percussion eller lignende (jeg mener det positivt...). Oftest er numrene drevet frem af en legesyg basgang med små diskrete leadlyde i toppen, og alt i alt er udtrykket langt mere firkantet og stilrent end den udflydende sovs man oftest forbinder med trance-genren.

Der Dritte Raum deler tydeligvis musikalske kongstanker med Kraftwerk, og i det lys er det lidt ærgerligt at deres liverepertoire er langt mindre varieret end deres studieproduktioner. Jeg sidder ikke her og angler efter sjælere, men forstår ikke rigtig hvorfor der ikke var bygget mere dynamik ind i settet, når nu Der Dritte Raum faktisk har numrene til det.

Mange af aftenens bidder var naturligt nok fra det seneste album "Klubraum" (f.eks. "Hör Mich" og "Tanzstanze"), men vi hørte ingen af de opfindsomme singler "Der Schrittmacher" og "Da tanz' ich dock lieber rumba" fra 2000-udgivelsen "Distanz".

Sidste nummer var komet-singlen "Hale Bobb" fra 1999. En fantastisk spacy sag hvis lyd synes at pege både 1000 år fremad og bagud. Og forbeholdende til trods følte man sig sært besjælet da duo'en lod den sidste rumlen af denne klub-klassiker klinge ud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA