x
Jab Mica Och El: Øyafestivalen, Oslo

Jab Mica Och El, Øyafestivalen, Oslo

Jab Mica Och El: Øyafestivalen, Oslo

Anmeldt af Niels Pugholm | GAFFA

Billede: Niels Pugholm

Hvad kan man lave med to bærbare computere og en blokfløjte? Det ville Jab Mica och El vise os, som den eneste danske repræsentant på den norske Öyafestival. Koncerten blev spillet til det såkaldte KlubbÖya, som løb af stablen rundt omkring på byens spillesteder, dagen før Öyafestivalens officielle start.

Den nordjyske duo har vakt en del opmærksomhed i den danske undergrund og har i deres tre år lange levetid givet koncerter både i Sverige, Frankrig, Belgien, Rusland og USA. Og nu var turen kommet til Norge.

Jeg snakkede kort med de to danske laptop controllers, Michael og Jacob, før de gik på den lille scene på den kitschede undergrundsbar Spasibar. ”Ja, vi har jo begge to altid drømt om at blive pædagoger”, og pædagog er nøgleord nummer et i Jab Mica och Els musik, for da de fik ordnet computerne og stemt blokfløjten, gik det derudad i fuld skrædderstilling.

Lyd på lyd, beat på beat, sample på sample. På computerne blev der spillet på alt, lige fra tuba til maracas, som blev mixed sammen i laptoppen og skudt ud af højttalerne i et sådant lydkaos, at den eneste røde tråd, jeg kunne finde, var syningen i mine nyerhvervede cowboybukser. Instrumentorgiet blev fra tid til anden afbrudt af et ”b-stykke”, hvor de to danske gav deres indre pædagog frit løb. Poul Køller-guitar, blokfløjte og en masse syrede Fisher Price-lyde, der i bedste Teletubbies-stil dannede en infantil kontrast til det førnævnte samplekaos.

Humor er nøgleord nummer to. Det var sjovt med de forskellige overgange fra kaos til kravlegård, men ikke fyrre minutter i træk. Og selvom Jab Mica och El var det eneste danske band på årets Öyafestival, og derfor fortjente min fulde patriotiske opmærksomhed, må jeg sige, at jeg i deres sampleanarki savnede både struktur og melodi. På scenen blev der heller ikke vist en større entusiasme. De to sad som to Counter Strike-nørder, klinet til computerne og ikke til publikum.

Alt i alt blev det lidt af en slap koncert, som kunne været bedre med mere struktur i numrene, mere disciplin mellem numrene og bare en lille kontakt til publikum på Spasibar


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA