x
36crazyfists: Rest Inside The Flames

36crazyfists
Rest Inside The Flames

36crazyfists: Rest Inside The Flames

GAFFA

Album / Roadrunner
Udgivelse D. 17.07.2006
Anmeldt af
Keld Rud

Skønt det tredje album fra alaskanske 36crazyfists viser en ukuelig vilje til at se fremad, kan albummet ikke helt måle sig med bandets hidtidige kunstneriske højdepunkt A Snowcapped Romance. På trods af det er der dog tale om en kvalitetsudgivelse, der vokser for hver gennemlytning. På Rest Inside The Flames afsøger 36crazyfists grænserne hinsides den nu metal-kasse, de ofte er blevet puttet i. Mest tydeligt er det på en sang som On Any Given Night, hvor firkløveret leverer et af deres hidtil mest medrivende omkvæd. Sangen er mere direkte end noget, de hidtil har lavet. Et andet eksempel er den til tider afdæmpede The Great Descent, der eksperimenterer med jazzede melodier og harmonier, der abrupt afbrydes af voldsomme vredesudbrud fra vokalist Brock Lindow. Eller tvillingeparret The City Ignites og Midnight Swim, hvor førstnævnte er en akustisk udgave af sidstnævnte sang. Rest Inside The Flames viser et band, der på ingen måde er bange for at bane sin helt egen vej.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA