Louise Hart: Velvet

Louise Hart
Velvet

Louise Hart: Velvet

GAFFA

CD / Copenhagen Records
Udgivelse D. 04.02.2008
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

En halvhæs vokal og en hang til basal guitarrock gør, at man næsten uundgåeligt tænker på navnesøsteren Beth Hart, når man møder Louise Hart og hendes musik. Og hvor må det være irriterende. For mens Beth Hart er en egen liga, så er originaliteten sværere at få øje på hos Louise. Fødderne er plantet i samme muld, men Louise vokser endnu ikke på egne betingelser. Hun skriver selv sin musik og har en helt igennem god stemme. Men den er ikke særegen. Musikalsk er hun meget inspireret af sit ophold i L.A. og New York, men der mangler mod til at træde over grænsen til det ordinære og finde sit eget udtryk. Og der mangler modenhed, også i teksterne, som på Velvet giver nogenlunde samme oplevelse som at læse et teenagemagasin. Men mellem intetsigende numre som Take Me Out og I Don’t Wanna Love You kan man spore den maksimale ydeevne på et nummer som SexyVelvet’s absolut bedste oplevelse. I oktober varmer Louise op for Beth rundt omkring i landet, og hvis hun kan finde energien fra Sexy frem live, så kan hun måske, ligesom Beth, lægge alen til sin musik med scenen under sine fødder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA