x
Eugene McGuinness: The Early Learnings Of

Eugene McGuinness
The Early Learnings Of

Eugene McGuinness: The Early Learnings Of

GAFFA

Album / Domino Records
Udgivelse D. 19.05.2008
Anmeldt af
Simon Christensen

Når du tænker Eugene McGuinness, så tænk ud af boksen. Den 22-årige neoromantiker fra Liverpool med irske rødder vender virkeligheden på hovedet og slynger en skæv troubadour ud af svælget.
The Early Learnings Of er et vittigt og legesygt twist på seriøse hverdagsbetragtninger, som er flere længder foran den klassiske singer-songwriter. Der er monstre under sengen, internet-insomnia, Lego-verdener, dårlige tv-shows og den kære Madeleine. En moderne, fan-fucking-tabelagtig, skæv sangskrivning.
McGuinness blev opdaget på MySpace, signet af Domino, der også opstøvede purunge Arctic Monkeys, og udkom i England sidste år. Nu kommer debutpladen herhjemme i det lidt sjove 27 minutters format.
Musikalsk har han forlængst transcenderet akustisk guitar plus blød tenor-komplekset. McGuinness' legetøj er i stedet Wurlitzer, klaverer, strygere og elektroniske dubs.
Det er lidt frækt at udsende en debut som mini-album, men også svært at gennemskue hvorfor, på en ellers spændende skive.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA