x
Alter Me: Spot Festival, Ridehuset, Århus

Alter Me, Spot Festival, Ridehuset, Århus

Alter Me: Spot Festival, Ridehuset, Århus

Anmeldt af Kristian Nygaard | GAFFA

På albumdebuterende Alter Mes plade er der alt for meget fyld. Der er gode sange, men også nogen som burde skæres fra. Men da Alter Me i Ridehuset ”kun” havde tre kvarters opmærksomhed at gøre med, var de tvunget til at skære i udvalget. Og det med succes.

Alter Me er et typisk dansk band, hvis første og anden single har været gode P3-lyttervenlige hits, men som ikke for alvor har slået igennem hos den brede befolkning. De gode melodier er der, og spille sammen kan de også. De lagde ud med en lyd, der indikerede ”etableret band”. Hvilket de som bekendt ikke er, men med ikoner som Beatles og Radiohead i baghovedet er der ingen begynderstøj at føle hos Alter Me.

De er sikkert trætte af at blive sammenlignet med andre, men man kan ikke lade være med at tænke Saybia og milleniumsskiftets softrock, når Alter Me slår tonerne an.

Men den lyd, der godt kan være en anelse blankpoleret på pladen, blev revet i stykker i Ridehuset. En mere vild udgave, hvor der blev leget godt og grundigt på hver eneste guitarstreng. Og det er fedt.

Alter Me havde blandet kortene korrekt. De lagde ud med to energiske, let funky nakkenikkende rocknumre, der næsten ledte tankerne tilbage til de gode gamle Dizzy Mizz Lizzy. Derefter fulgte en stille ballade, der efter alle rockhymnetangenterne lod forsanger Hans Mortensen gå fra guitaren til klaver.

Flere perler fulgte, men midt i sættet er det, som om euforien over at spille på Spot kammer en anelse over. En jamsession, de sagtens kunne have undladt i betragtning af den korte koncert, fyldte et langt mærkeligt rodet nummer, hvor mumlen og trommer var hovedingredienser.

De to førnævnte singler ”Love” og ”You Can’t” levede fuldt op til det afventende publikum. Det var dejligt at se et så jordnært et band, hvor stilheden mellem numrene blev opvejet af nervøs small talk fra især Hans Mortensens side. Det var dog unødvendigt at fortælle, at de for et par uger siden havde været Ugens Uundgåelige på P3, da sangene talte så glimrende for sig selv.

Trods et storsvedende band kom Alter Me dog aldrig helt op og ringe, og der var heller ikke nogen overraskelser at finde. Det kørte bare derudad. Hans Mortensens vokal mangler dog lige det sidste, før hårene får frit løb til at rejse sig på arme og ben, men godt det var det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA