x
Julie Doiron: I Can Wonder What You Did With Your Day

Julie Doiron
I Can Wonder What You Did With Your Day

Julie Doiron: I Can Wonder What You Did With Your Day

GAFFA

Album / Jagjaguwar
Udgivelse D. 09.03.2009
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Canadiske Julie Doiron har med sin ottende solo-plade begået lidt af en genistreg. Sangene på I Can Wonder What You Did With Your Day er alle som en af uhørt høj kvalitet, og det støjende og skramlede udtryk, Doiron lægger for dagen, er ganske vidunderligt. Albummet er fantastisk smukt og møgbeskidt på samme tid, og man får fornemmelsen af, at det tidligere Eric's Trip-medlem har ramt en kreativ guldåre. Det giver ikke mening at fremhæve nogle numre frem for andre, og hvis man endelig skal prøve at give et billede af lyden på denne plade, så tænk en blanding af Daniel Johnston, Neil Young og Cat Power, hvortil en sund portion af Julies eget personlige udtryk kan hældes oveni. Guitarerne både kradser, bider og kærtegner, mens Doirons pragtfulde vokal formidler de fremragende og personlige tekster. Albummet som helhed emmer af gode melodier, musikalsk hittepåsomhed og indestængt vildskab, og enhver musikelsker ved sine fulde fem bør ikke snyde sig selv for at nyde denne enestående musikalske oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA