x
Method Man & Redman: Blackout 2

Method Man & Redman
Blackout 2

Method Man & Redman: Blackout 2

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 10.06.2009
Anmeldt af
Christian Grubert

Det er sjovt med Method Man. Smid ham ind i mikset med Wu-familien eller som krydderiet på et r&b- nummer, og han skinner stort set altid. Men giv ham al plads i verden alene på et soloalbum, og han har ingen ide om, hvad han skal gøre med den. Med Redman er han altid skarp, og omvendt. I det hele taget funger Red & Meth som duo ofte upåklageligt. At de lever i en tidslomme, kan umuligt komme som en overraskelse for nogen. 90’er-trommer, samples, opbygninger, referencer, rim og ingen tegn på, at de nogensinde kommer ud derfra. Når man hører Blackout 2, ønsker man ikke nødvendigvis det, men det er nok mere håbet om, at de så ville gøre det 35 procent bedre, end det bliver gjort. Første halvdel af opfølgeren til det 10 år gamle Blackout er mærkeligt stiv og kedelig, noget, jeg aldrig skulle sige om de to. Bedre bliver det dog på den anden side af albummets bedste nummer, Mrs. International. Her er der gøgl for fuld udblæsning i god symbiose med en hyper solid lydside. Det redder meget, men redder ikke helt det samlede indtryk af et album, der bare ikke rummer nok kvalitet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA