x
Arild Andersen Trio feat. Carsten Dahl: Copenhagen Jazzfestival, Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek

Arild Andersen Trio feat. Carsten Dahl, Copenhagen Jazzfestival, Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek

Arild Andersen Trio feat. Carsten Dahl: Copenhagen Jazzfestival, Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Det var en af Europas store bassister, der mandag gæstede Dronningesalen som led i Copenhagen Jazzfestival. Norske Arild Andersen har igennem de sidste årtier opnået et ry, som har ført ham ud på alverdens scener. Bassisten har opnået sit ry via samspil med navne som Jan Garbarek, Terje Rypdal, Jon Christensen, Phil Woods, Dexter Gordon, Bill Frisell, Johnny Griffin, Sonny Rollins, Chick Corea, Don Cherry, George Russell og Tomasz Stanko. Og nok så væsentligt - via sine egne udgivelser på det hæderkronede label ECM. Hans seneste album, Live At Belleville, opnåede i 2008 hædrende omtale på BBC. Og det franske jazzakademi udnævnte ham i januar 2009 sågar til årets europæiske musiker.

Der var altså god grund til at glæde sig over, at han igen i år lagde vejen forbi København. Sidst har var her, gæstespillede han med den danske bassist Bo Stief på Rosenborg Slot. Men i år var det trioen, der lagde vejen forbi. Trioen, der foruden kapelmesteren består af den skotske tenorsaxofonist Tommy Smith og den italienske trommeslager Paolo Vinnacia. Trioen, der har udgivet Live At Belleville, som af flere anmeldere er blevet karakteriseret som Arild Andersens bedste udgivelse i eget navn til dato. Med sig på scenen havde trioen Danmarks pt bedste jazzpianist Carsten Dahl. En pianist som tidligere har spillet sammen med Arild Andersen i forskellige konstellationer. Og med særdeles gode resultater. Så... der var altså god grund til at glæde sig.

Dét, de - tre plus en - præsterede, levede da også helt og aldeles op til forventningerne. Der blev ikke søgt kompromisser, men spillet en seriøs omgang moderne, kompleks jazz med betydelige elementer af improvisation. Suiten fra Live At BellevilleIndependency I-IV – kom til at udgøre størstedelen af koncerten. Og dén suite er netop kendetegnet ved sin kompleksitet – sin på en gang omhyggelige konstruktion og opportunistiske uforudsigelighed. Dén halvdel af koncerten henvendte sig således klart til det øvede jazzpublikum. Mere tilgængelige, melodiske numre som f.eks. Dreamhorse, var der også plads til. Men alt i alt var koncerten i Diamanten af de mere avancerede, målrettet et mere øvet jazzpublikum.

Naturligt nok markerede kapelmesteren sig på scenen i Diamanten – med baslinjer, der blev optaget og efterfølgende afspillet i loops, lag på lag. Men saxofonisten Tommy Smith var alligevel ved at stjæle billedet med sit pågående spil, forrest på scenen. Mere tilbagetrukket var en lettere aggressiv og ensformigt præsterende Paolo Vinnacia. Gæsten - Carsten Dahl – lagde forsigtigt ud, men tilkæmpede sig i løbet af koncerten mere og mere plads og gjorde sig reelt til en del af ensemblet. Og dét fungerede.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA