x
The Universal Quartet: The Universal Quartet

The Universal Quartet
The Universal Quartet

The Universal Quartet: The Universal Quartet

GAFFA

Album / Blackout Music
Udgivelse D. 10.08.2009
Anmeldt af
Ivan Rod

Det er to af den nyere danske jazzscenes store musikere – trompetisten Kasper Tranberg og trommeslageren Kresten Osgood – der står bag The Universal Quartet og det særegne møde med multiinstrumentalisten Yusef Lateef. Sidstnævnte debuterede på plade i 1949 med trompetisten Dizzy Gillespie og har siden spillet med en lang række af jazzhistoriens allerstørste ”originaler.” Og nu er han så her – sammen med nogle af den yngre danske jazzscenes pt .største ”originaler.” Når dét møde er kommet i stand – og dette album er blevet til virkelighed - skyldes det netop de to danskeres originalitet. Det kan man godt antage. Hvad der så er kommet ud af mødet, kan man til gengæld diskutere. Traditionel jazz- eller verdensmusik er det ikke. Snarere er det avantgarde med fokus på det lydelige frem for det melodiske. At det forholder sig sådan, skyldes også det fjerde besætningsmedlem, percussionisten Adam Rudolph, som igennem flere år har spillet med Yusef Lateef. Rudolph bringer et rodfæstet element af afrikanske og arabiske riter ind i det fælles udtryk. Der er ingen tvivl om, de fire musikere er kapaciteter, som sammen formår at udfordre lytteren, men udtrykket er også komplekst og krævende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA