x
Brendan Benson: My Old, Familiar Friend

Brendan Benson
My Old, Familiar Friend

Brendan Benson: My Old, Familiar Friend

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 19.08.2009
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Det krævede lige et smut forbi The Raconteurs, før amerikanske Brendan Benson blev et alment kendt navn, og flirten med Jack White har næppe skadet interessen for hans fjerde soloalbum. Her er nyder Benson frontfigurrollen på en række fine og ukomplicerede sange, drevet frem hovedsageligt af klaver og en skarp 70'er-klingende guitar og god skelen til Beatles, a la McCartney. Eyes On The Horizon viser dette og lyder som et fint miks af piano-rocksangeren Ed Harcourt og guitarikonet Todd Rundgren. Generelt er lyden meget let, og på numre som Garbageday og Poised And Ready spædet op med strygere, der dog godt kunne være indspillet af rigtigere violiner, frem for Bensons keyboard eller computer. Den mørke og ildevarslende Feel Like Taking You Home, hvor der faktisk kommer lidt gang i de mørkere toner, står ud på et album, der er mere åbent og umiddelbart end de to Raconteurs-plader, og selv om det flere steder bliver lige fjerlet nok, er albummet et godt og logisk skridt videre for en musiker, der sagtens kan stå på egne ben.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA