x
Lisa Ekdahl: Musikhuset, Århus

Lisa Ekdahl, Musikhuset, Århus

Lisa Ekdahl: Musikhuset, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

Lisa Ekdahl har for nylig taget hul på en Danmarksturné, der søndag aften lagde vejen forbi et næsten fyldt Musikhuset Århus, på festugens sidste dag. Ekdahl udsendte i foråret sit tiende album, "Give Me That Slow Knowing Smile", som samtidig er hendes første på engelsk siden 2002, og det første engelsksprogede album, hvor hun selv har skrevet sangene. Albummet er indspillet i tæt samarbejde med multiinstrumentalisterne Mathias Blomdahl og Tomas Hallonsten, og det er også de to, der bevæbnet med en større instrumentpark udgør Ekdahls ganske lille band på den igangværende turné.

Lisa Ekdahl lagde dog ud med en samling sange på svensk fra hendes efterhånden store bagkatalog. Hendes lyse og noget spinkle, men meget smukke ungflickarøst stod klart ud i rummet som en spindende kat eller en kvidrende lærke, og omkring den smøg sig elegant instrumenter som akustisk og elektrisk guitar, flygel, Hammond-orgel, vibrafon og senere i koncerten også harmonika, melodika, autoharpe og trompet, mens en bas, en hi-hat og senere en rytmeboks og en håndtromme sørgede for bunden. De tre - primært siddende - musikere på scenen gik i den grad op i en højere enhed, hvillket også udløste store bifald fra det aldersmæssigt meget blandede publikum. Sangene holdt sig oftest i det mere afdæmpede hjørne, men ofte var de forlænget med fremragende spillede soloer i forhold til de nogle gange lidt for kort pladeversioner. Tomas Hallonsten formåede endda både at spille flygel- og trompetsoloer. Godt gået!

Ikke kun tuttenuttet
Visse kritikere synes, Lisa Ekdahl er for tuttenuttet med sine romantiske jazz-folk-popsange og sin uskyldsrene fremtoning, som var hun netop trådt ud af et svensk bjælkehytte med blomster i håret og favnen fuld af hjemmebag. Men undskyld, kære læser: Jeg hører ikke til dem, tværtimod labber jeg det i mig med stort velbehag. Og hvis man lytter efter, er der i Ekdahls sange også en mere eftertænksom, melankolsk dimension, der trækker på store svenske sangskrivere som Cornelis Vreswijk og Evert Taube. Der er skam noget at komme efter.

På engelsk er Lisa Ekdahl dog marginalt mindre personlig, især tekstmæssigt, og derfor generede det mig ikke, at kun seks ud af aftenens i alt 20 sange var på engelsk, alle hentet fra det nye album og lagt i blokke på tre midt i første og andet sæt. Omvendt er hendes svenske accent i det engelske yderst charmerende. Svensk i sig selv er dog et yderst musikalsk sprog, og derfor var det en fornøjelse at høre alle Ekdahls gode gamle sange på svensk - hvoraf hele ni var hentet fra det selvbetitlede debutalbum fra 1994. De holder stadig, skulle jeg hilse og sige. Også selvom det kan være svært at opfange alle teksternes nuancer i koncertsituationen, endskønt lyden ellers var fortrinlig.

Med andre ord en aften med fokus på den gode svenske sang i lydmæssigt noget nær optimale omgivelser. Og en fornem afslutning på Århus Festuge.

 

Lisa Ekdahls turné fortsætter til:

07. september -  Magasinet, Odense
09. september -  Tobakken, Esbjerg 
10. september -  Amager Bio, København
11. september -  Trommen, Hørsholm


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA