x

Vicious Vocab
Demo

Vicious Vocab: Demo

GAFFA

Demo-cd / http://myspace.com/viciousvocab
Udgivelse D. 07.09.2009
Anmeldt af
Hansen

Jeg har før rost produceren ANTIK, for hans stemningsfulde beats og produktioner. Men hvor han tidligere var alene og mest instrumental, er han her i et reelt band sammen med to rappere. Det er stadigvæk flot og dystert med storby til over begge ører, og det lykkes også langt hen ad vejen med den uvenlige og bling-bling-fri rap. Vokalerne er ikke så profilerede, men de understøtter lyden og stemningen bedre, end hvad jeg plejer at høre i dansk rap. Det går lidt galt i Sucka, Motha Fucka, men ellers er både Kooper og Teknowledgey cool. Der er ikke udsalg på hooks, men tænkt dybt og hadefyldt. Mange af lydene minder mere om dubstep, men beatet gør ikke. Til gengæld gør det en masse forskellige ting. Der glides frit imellem glitch, hiphop, techno og triphop i bunden, og af og til er det noget rod. Hvis der kan blive strammet op om den del, kan det blive rigtig fedt. ANTIK kan virkelig mange tricks og har en iskold hånd, der kan finde elementer fra mange genrer og føre dem sammen, så det virker indlysende oplagt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA