x

Yul Anderson
Velvet Moon

Yul Anderson: Velvet Moon

GAFFA

Album / Eget Selskab
Udgivelse D. 15.09.2009
Anmeldt af
Ivan Rod

Enhver, der har sin vante gang på Købmagergade i København, har mødt ham. Den store sorte mand, der sidder der på gågaden og spiller klaver! Yul Anderson er navnet. Ingen kan være i tvivl om hans kærlighed til klaveret, dets lyd og dets udtrykspotentiale. Men når en gademusikant som Yul Anderson går i studiet og indspiller sine soloimprovisationer, bliver man mistænksom. For hvad er nu det? Andet end en produktion af cd’er, der skal øge indtjeningen på gågaden? Sådan tænker undertegnede i hvert fald. Al mulig respekt for, at man arbejder sig op fra gade- til studieniveau. Men… er Velvet Moon, som pressemeddelelsen lover, the ultimate piano experience? Svaret er både og. Der er noget dragende over Andersons improvisationer. Men længere suiter som Drifting Stream og Velvet Moon flyder ligesom ud i nogle mere eller mindre mål- og retningsløse ridt, der nok demonstrerer pianistens tekniske formåen, men netop savner – mål og retning. Kortere stykker som Wind Wing og Colorful Thing fungerer langt bedre, fordi simple temaer i disse udfyldes så optimalt. Yul Anderson er en dygtig pianist. Men hans åbenlyse forbillede som improvisator, Keith Jarrett, har en x-faktor, som Anderson ikke besidder.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA