x
Sort Stue & Dengue Boogie: Club Global Goes Afrobeat

Sort Stue & Dengue Boogie, Club Global Goes Afrobeat

Sort Stue & Dengue Boogie: Club Global Goes Afrobeat

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Sort Stue har over de seneste par år udmærket sig ved nogle af de mere friske rim på scenen. Politisk stålsatte med et megaglimt i øjnene, samt reelt set med nogle ordekvibrilister, som når det rigtigt kører, kan få deres flow op på et niveau, så det er rendyrket trance. De rapper, som en hvis herre er i hælene på dem. Og når man tillægger et satirisk bid, som har rødder tilbage til 1970'ernes store rockband Røde Mor, der med deres rockcirkus og Troels Trier i spidsen turde sige fra, så har man altså en konstellation, som vil frem.

Man burde jo nok mene, at der med så mange år med borgerlig regering, tiltagende armod, soldater i krig i ingenmandsland, økonomisk krise og så videre skulle være mere end nok at tage fat på, hvis man vil lave vedkommende politisk arbejde bevæbnet med en mikrofon. Her er Sort Stue forfriskende, for de tør det danske sprog, og der er ikke antydningen af den narcisistiske alibirap, som præger så mange af de ledende på scenen, de er tværtimod et band, der går direkte efter bolden og sparker den, til den er flad og kampen er slut. Som i det skelsættende rim Permanent Revolution, hvor Kristian Haarløv rimer derudad: Permanent revolution/ Yo champagnesocialister/ Maskeret racisme/Jeg frygter for fremtiden, men jeg kan kun gisne/Tørklæde-forbud, indsnævret forhud/Folk, der ik' ved noget om en skid, fordi de aldrig går ud/De vil lave os til passive kvæg, ta' ik' fejl ven/Chip i din nakke, stregkode under neglen/Dine børn registrered' allerede ved fødslen/Kræver du ska' pudse deres støvler og kys' dem/Du ka' kalde mig kværulant eller paranoid/Du ka' spare dine slanter eller spare din/Sort Stue har et farligt gratis beat du ka' hoppe til...

Til koncerten på Global var bandet udviddet med et stort orkester, der under navnet Dengue Boogie tog udgangspunkt i Fela Kutis afrobeat og Mulatu Astatkes Ethio Jazz - ikke de værste inspirationer. Salig Fela var jo kendt for sin såkaldte "Yabis", en form for rap, hvor han ville spidde falske politikere og korrupte strømere, og her var kombinationen af Sort Stues rap og den blæserdominerede musik lige for. Et herligt eksperiment og et band, som når de får øvet mere, eller endnu bedre, får nogle flere koncerter i benene, vil være en konstellation, der for alvor vil frem. Kompositionerne var i hvert fald spændende og blev affyret med enorm spilleglæde.

Alligevel var det det afsluttende sæt med Sort Stue, der for alvor fik koncerten bragt i mål. De fire rappere har hver deres stærke sider, og man må sgu beundre Andreas alias Vandrene Bein for hans output over alt på scenen og føromtalte Kristian "Anti Kristian" Haarløv, der altså affyrer deres raps milimeterpræcist og virkelig har noget på hjerte. Ligesom de to keyboards også kunne nogle ting, specielt en overlegent god solo, hvor det hele endte i en arpeggio-effekt, der sad i skabet, mens trommeslager Mads Forsby som vanligt viste, at han er et af scenens store talenter bag gryderne.

Stor aften med bands, som kommer til at vokse med oceaner af overskud.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA