x
The Mars Volta: Store Vega, København

The Mars Volta, Store Vega, København

The Mars Volta: Store Vega, København

Anmeldt af Lennart Friberg | GAFFA

The Mars Volta er et af de bands, som enten lyder fantastisk eller forfærdeligt, når de spiller live. Koncerten i Store Vega var denne gang en sær blanding af begge dele, som heldigvis havde en betydelig overvægt af de gode øjeblikke.

Bandet går på scenen, og man når lige at blive overordentlig begejstret, idet koncerten åbnes med de to første numre fra debutalbummet "De-loused in the Comatorium", som stille og roligt sætter gang i salen. Men så begynder forsanger Cedric Zavalas at synge, så man næsten må krumme tærer på de allermest pinlige toner, som ikke rigtigt rammer, hvor de skal. Man begynder pludselig at frygte for, at hele koncerten vil ende fatalt i én lang disharmonisk hylen og skrigen fra start til slut. Men dette viser sig til alt held ikke at være sandt, for efter de første par numre kan man langsomt bedre genkende den karakteristiske vokal, som trods alt er en stor del af bandets varemærke. Det er, som om vokalen pludselig falder i hak og finder sin plads i lydbilledet, der med ét forandrer sig radikalt fra den noget rodede start på koncerten. Det kan muligvis skyldes, at manden med den ellers imponerende hårpragt tilsyneladende tilhører den type af sangere som mener, at det er noget fis at varme stemmen op inden en koncert, eller også hører det bare til mandens almindelige startvanskeligheder.

Efter et par numre er man dog for alvor overbevist om, at alle seks musikere på scenen bestemt ikke er uden talent. Dave Elitch, som udgør det nyeste tiltag i bandet, yder en særdeles imponerende præstation bag trommerne, som swinger vanvittigt godt med Juan Alderetes basspil, som heller ikke er til at sætte en eneste finger på. Sætlisten er ganske fornuftigt skruet sammen primært med numre fra "De-loused in the Comatorium", "Frances the Mute" og det seneste album "Octahedron", som alle fungerer rigtig godt live. Numre som ""L'via l'viaquez", "Roulette Dares" og "Inertiatic ESP" virker oplagte på sætlisten, men bestemt også "Viscera Eyes" som eneste repræsentant fra albummet "Amputecture" bør nævnes som et af højdepunkterne på aftenen. Koncerten svinger konstant fra de hårdtpumpede skæve grooves, til de lange syrede instrumentale passager, som let glider ud i Omar Rodríguez-Lopez' adskillige minutters mærkelige guitarlyde, af den slags som bedstemor betegner som "forfærdelig larm". Selvom de meget udsyrede solostykker har en tendens til at være meget lange, bliver det dog aldrig trivielt at lytte til. De dragende hypnotiske passager fungerer som små sidestykker til de tunge rytmiske figurer og giver overordnet en god dynamik gennem hele koncerten.

For de folk, som ikke endnu har haft mulighed for at opleve The Mars Volta live, er det måske oplagt at spørge, om de så lyder som på pladen. Svaret er nej. Det gør de ikke. De lyder bedre – og værre, til tider. Men koncerten i Vega var heldigvis fantastisk til trods for de enkelte øjeblikke, som virkelig strittede og kradsede i ørene. Man kunne næsten ønske sig, at de sarte anmelderører for en gangs skyld var kommet for sent og havde misset de to første numre, for så havde det været oplagt at kreditere bandet med en ren topkarakter – desværre må vurderingen af den samlede oplevelse dog lande lige under topkarakteren til trods for en ellers fantastisk koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA