x
Noah And The Whale: Lille Vega, København

Noah And The Whale, Lille Vega, København

Noah And The Whale: Lille Vega, København

Anmeldt af Peter Juncker | GAFFA

Bandnavnet giver umiddelbart associationer til bibelhistorien, men Noah And The Whale er ikke en reference til fortællingen om Jonas, der levede i tre dage og tre nætter i hvalens bug efter at have trodset Guds ord, men derimod den amerikanske filminstruktør Noah Baumbach og dennes film "The Squid And The Whale" fra 2005.

Og man forstår godt sammenhængen. Filmen fortæller en både humoristisk og trist historie om et intellektuelt forældrepars skilsmisse i 80'ernes Brooklyn og dens konsekvenser for navnligt parrets to sønner. Baumbach nævnes tit som del af den nye amerikanske independent-bølge, der også tæller vennen og åndsfællen Wes Anderson, og parrets skæve, bittersøde og meget stilbevidste film, der ofte befolkes af ekstraordinært talentfulde mennesker, som ikke desto mindre har svært ved at finde sig til rette i verden, har sat deres tydelige fingeraftryk på især debutpladen "Peaceful, The World Lays Me Down", som opnåede pæn succes, da den udkom 2008.

Dengang indgik sangerinden Laura Marling som en fast del af konstellationen Noah And The Whale, men efter en kuldsejlet romance med bandets forsanger og hovedsangskriver Charlie Fink valgte hun at forlade bandet for at forfølge en solokarriere, og netop bruddet mellem de to udgør omdrejningspunktet for bandets seneste udgivelse - den mere storladne, ambitiøse og orkestrale "The First Days Of Spring", en klassisk break-up-plade i traditionen fra Dylans "Blood On The Tracks" og Becks "Sea Change"

Og det var naturligt nok sangene fra den, der udgjorde fundamentet, da Noah And The Whale - efter at have varmet op for franske Phoenix sidste år - for første gang optrådte som "headliner" på dansk grund mandag aften i Lille Vega. Her kunne man i minutterne op til koncerten høre livlig aktivitet bag scenetæppet, og da det gled til side, fik man forklaringen: Fra normalt at være fem mand var Noah And The Whale denne aften reduceret til fire. Årsagen var, som forsanger Fink fortalte publikum, at bandets keyboardspiller Fred Abbot, som følge af vulkanudbrudet på Island var strandet hjemme i England, og til allersidste øjeblik havde man ikke vidst, om han ville nå at dukke op. Derfor havde aftenens sætliste været nødt til at blive justeret i minutterne inden koncerten, hvor Noah And The Whale lagde ud med den fine "Give A Little Love" fra debutpladen.

Her lykkedes det med det samme bandet både at få etableret kontakt til publikum og skabt en smuk og stemningsfuld ramme omkring leveringen af de efterfølgende fem inderlige og indadvendte numre fra "The First Days Of Spring", hvor dynamikken mellem Finks monotone vokal, Tom Hobdens lyriske violin og rytmesektionens lidt mere nøgterne bund fungerede rigtig fint, selv sangene til tider kom til at lyde en smule ens.

Det udadvendte fungerede bedst

Samtidig kunne man ikke lade være med at stå og tænke, at det utvivlsomt havde fungeret endnu bedre, hvis den strandede Abbot havde været med på scenen; meget sigende løftede sangene sig først for alvor, når musikerne i reglen hen mod slutningen af hvert nummer gav los og syrede lidt ud på deres instrumenter.

Og selv om publikums begejstringskurve var støt stigende koncerten igennem, blev indtrykket af, at det var bandets mere udadvendte side, der fungerede bedst denne aften, kun bekræftet efterhånden som koncerten skred frem, kulminerende med den sprælske "Rocks And Daggars" der nærmest fik skabt fornemmelsen af hal-bal i Det Vilde Vesten, ligesom også "5 Years Time", og "2 Bodies and 1 heart" fik godt gang i de brede smil og dansetrin overalt i lokalet.

Men så bedst som man stod og troede, at nu var der skruet ned for alvoren, vendte den tilbage i form af det ordinære sæts sidste nummer, en fuldstændig overdådig udgave af "The First Days Of Spring", der blev leveret med en kraft, nerve og inderlighed, så man næsten kom til at tænke på Arcade Fire.

Over for denne magtdemonstration kom aftenens eneste ekstranummer "Love Of An Orchestra", meget passende leveret i en på grund af omstændighederne improviseret akustisk udgave, unægtelig til at fremstå som en parentes, men hvis man her afslutningsvis skal opsummere aftenen som helhed, demonstrerede den uden tvivl, at Noah And The Whale er et både sympatisk og talentfuldt band, som det skal blive spændende at følge i fremtiden. Især hvis de, næste gang de spiller i Danmark, kan stille op med fuld besætning!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA