x
Crowded House: Train, Århus

Crowded House, Train, Århus

Crowded House: Train, Århus

Anmeldt af John Fogde | GAFFA

På udgivelsesdagen for det sjette album fra Crowded House, og deres andet siden gendannelsen i 2006, lagde Neil Finn og Nick Seymour fra den oprindelige inkarnation samt de to nyere medlemmer, Mark Hart og Matt Sherrod, vejen forbi Train i Århus. Det skulle dog vise sig at være lidt uheldig timing, da ingen blandt publikum var bekendt med det nye materiale, hvilket ifølge Neil Finn kunne skyldes, at man slet ikke kan finde pladen "Intriguer" i de lokale pladeforretninger ("I find it intriguing that you can't find 'Intriguer' anywhere").

Derfor var stemningen en smule sløv under de seks nye numre, hvor det dog skal fremhæves, at singlen "Saturday Sun" er særdeles velskrevet, og "Elephants" bærer præg af, at Finn i forbindelse med sin plade "The Sun Came Out" blev venner med medlemmerne af Wilco.

Resten af tiden var folk dog ganske godt med, og når sange som "Fall At Your Feet" og "Four Seasons In One Day" afsluttes med en akustisk rundgang, der giver publikum mulighed for at skråle med, så skulle man da være et skarn for ikke at komme i godt humør.

Der var faktisk på det nærmeste tale om en greatest hits-koncert, hvor enkelte blandt publikum efter koncerten dog påpegede, at de savnede "Chocolate Cake" (personligt ville jeg også gerne have hørt "She Called Up"), men ellers kom vi gennem alle klassikerne. Men hvor den slags kan blive noget forudsigeligt, skal bandet have stor ros for at holde en særdeles uformel tone, der gav plads til masser af anekdoter og improviserede mellemspil.

Efter at Finn to gange havde harceleret over at bandets nye plade ikke stod i butikkerne, blev der fra publikums side påpeget, at man jo bare kunne downloade den. Det blev vist misforstået således, at folk havde tænkt sig at hente pladen ulovligt, hvorefter Finn påpegede, at han egentlig ikke vidste, hvad en torrent er i download-sammenhæng (torrent betyder også skybrud på engelsk, red.), men at han ikke brød sig om tanken ("It's not like the downloads just drizzle down, they come like a fucking torrent").

Bandet måtte genstarte førnævnte "Four Seasons In One Day" på grund af et teknisk problem, hvilket i pausen gav Seymour mulighed for at brokke sig over de for tiden så populære vuvuzelaer, der mindede ham om den lyd, ådselsæderne hjemme i Australien laver, når de har fundet et dyr i vejkanten. Historien blev bakket op af en omgang improviseret hygge-jazz, og det var lidt sjovt, at et nummer med så fantastisk en tekst (altså "Four Seasons") blev efterfulgt af den noget mere fjollede "Italian Plastic".

Efter det nye nummer "Twice If You're Lucky" havde Finn fundet sig så godt tilrette bag klaveret, at han forlod sætlisten og gik i gang med "Heaven That I'm Making", hvilket de øvrige i bandet ikke var helt med på fra starten. De faldt dog ind efterfølgende, og da der blev afsluttet med en fænomenal version af "Only Natural" og så "Distant Sun", havde vi allerede haft en god aften.

Men det var under ekstranumrene, bandet virkelig gik på slap line. Mens Mark Hart så småt var begyndt på introen til "Fingers Of Love", afkrævede Finn nogle toner fra Harts fine guitar, der ville kunne rejse ud i universet og kontakte rumvæsener, som så kunne besøge dem i turbussen på vej mod Oslo. Det fik tydeligvis Hart til at tænke på hillbillies, og uden advarsel gik han i gang med "(We're Not) The Jet Set", der blev gjort berømt af George Jones og Tammy Wynette midt i 70'erne.

Bandet faldt ind undervejs og vendte efterfølgende tilbage til "Fingers Of Love", der blev fulgt af "Locked Out", inden den for alvor stod på fællessang med "Weather With You". Her forlod Finn igen drejebogen og bød først på et par linjer fra "I Can See Clearly Now", og derefter en bid af "I Can't Stand The Rain". Sidstnævnte fik en tur mere med Finn bag klaveret, inden bandet bevægede sig ud i en space jam, der skulle tiltrække de førnævnte rumvæsener. Det blev til to sange mere, inden de for alvor tog stikket hjem med "Better Be Home Soon", hvor der blev sunget med rundt i hele huset.

Crowded House lever i den grad fortsat højt på materialet fra de første fire plader (de spillede ikke en eneste sang fra comeback-pladen "Time On Earth"), men sangene fra "Intriguer" fortjener helt klart nogle gennemlytninger, og deres evne til at være spontane og underholdende på scenen gør, at de aldrig fremstår som et nostalgiband, der bare er ude for at slæbe de gamle hits gennem manegen endnu engang. Selv de mere end tyve år gamle sange virker fuldstændig friske i dag, og så længe bandet kan bibeholde den nuværende kemi, vil de altid være værd at opleve live.

Crowded House kan opleves i Amager Bio onsdag 16. juni, og billetter kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA