x
Joensuu 1685: Pavilion Junior, Roskilde Festival

Joensuu 1685, Pavilion Junior, Roskilde Festival

Joensuu 1685: Pavilion Junior, Roskilde Festival

Anmeldt af Anders Hjortskov | GAFFA

Med støjrockede bands som My Bloody Valentine, The Jesus And Mary Chain og Sonic Youth havde shoegaze-genren sin storhedstid i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne, hvor tordnende guitarer og utydelige vokaler prægede den nye sortseende generation af rockmusikere. Men de seneste år har musikstilarten oplevet en renæssance i form af bands som skotske Glasvegas og danske Ghost Society, der har lavet deres egen fortolkning af genren.

Den finske trio Joensuu 1685 er også hoppet på denne vogn og spillede på Pavilion Junior på Roskilde Festivals eneste tirsdag, også selvom de tre medlemmer nok er for unge til selv at huske støjrockens storhedstid, har de kunne mime følelsen af den introspektive og larmende musik. Det havde gruppen desværre svært ved at få ud over scenekanten denne tidlige aften, hvor den mørke og tunge musik kæmpede med det lette solskin uden for teltet.

Støjende Springsteen-cover

Gruppens trommeslager og bassisten satte koncerten i gang med et taktfast og stemningsfuldt beat, som frontmanden Mikko Joensuu kom ind og tilførte støjende guitareffekter på fra sin hollowbody-guitar. Den langsomt opbyggende intro virkede ganske stemningsfuld, men efter de første numre var det klart, at den lille trio ikke formåede at lægge mange lag i deres støjrock, hvilket ellers må siges at være en essentiel del af musikstilarten.

Den skjorteklædte Mikko Joensuu benyttede også flere gange orgeltoner på sine synthesizere, hvilket var på bekostning af den vigtige guitar i lydbilledet. Frontmanden viste i enkelte glimt, at han godt kunne skrive udmærkede sange og gøre brug af sin lyse stemme, men langt hen ad vejen blev disse evner heller ikke fuldt udnyttet på scenen.

Hvad der kunne have været et spændende bekendtskab blev nærmere en smule langtrukkent samtidig med, at gruppen ikke formåede at tilføre noget nyt til den genoplivede genre. Ærgerligt var det også, at et af gruppens bedste numre var deres lidt lange coverversion af Bruce Springsteen-nummeret "I'm On Fire", der dog afstedkom en del applaus fra det sparsomme publikum.

At Joensuu 1685 samtidig er et tillukket og snørklet band hører måske med til den introverte musikstilart, som de har kastet deres kærlighed på, men det hjælper ikke ligefrem deres musik til at blive mere publikumsvenlig. Det betød, at en del folk ikke blev fanget af den finske gruppes musik og begyndte at udvandre fra koncerten. Mikko Joensuu og gruppen kunne således takke venligt af for et halvtom Pavilion Junior, der klappede høfligt, men som ikke havde oplevet nogen skelsættende koncert. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA