x
Chris Cheek with Jakob Bro Trio: Copenhagen Jazzhouse

Chris Cheek with Jakob Bro Trio, Copenhagen Jazzhouse

Chris Cheek with Jakob Bro Trio: Copenhagen Jazzhouse

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Jakob Bro blev rost til op over begge ører for sit album, Balladering. Undertegnede kaldte det selv "et noget nær mesterværk. Et album med stilfærdigt tilbageholdte jazzballader, der alle besidder en særegen, magisk, dragende kraft." Ganske vist er albummet indspillet med et hold af fremragende amerikanske sidemen: Lee Konitz, Ben Street, Bill Frisell og Paul Motian. Men det er umiskendeligt Jakob Bros fingeraftryk, det bærer.

Derfor glædede undertegnede sig også til torsdag aften at høre Bro og hans danske trio (der foruden guitaristen selv, består af bassisten Anders Christensen og trommeslageren Jacob Høyer) i den første af tre "Classic Jazz Club" -koncerter i Copenhagen Jazzhouse med tenorsaxofonisten Chris Cheek som gæstende musiker.

Men… selv om musikken i store træk var fremragende, blev koncerten som helhed skæmmet af… ja… en manglende kommunikation med publikum, en indbyrdes forsigtighed musikerne imellem, en ensartethed i udtrykket fra start til slut. Derfor var der – helt ekstraordinært – og efter bare to sæt à en time og et kvarters pause imellem heller ikke kræfter hos publikum til at klappe musikerne ind til et eneste ekstranummer. Og dét må have været en flad fornemmelse.

Oplevelsen var i det hele taget lidt flad. Vel præsterede de fire musikere at spille nogle fremragende ballader som eksempelvis Johnny Greens Out of Nowhere, Gerald Marks' og Seymour Simons' All of Me og Sergio Mendes' So Many Stars. Men koncerten udviklede sig, som var den henlagt til et øvelokale uden publikum. Den scenesky kapelmester kommunikerede stilfærdigt med sine sidemen, men ikke med sit publikum (hvis man ser bort fra maksimalt to minutters jappende præsentation af musikerne m.m). Kapelmesteren var end ikke i øjenkontakt med sit publikum, men næsten udelukkende fokuseret på sit instrument, sit nodestativ og sine sidemen. Derfor blev koncerten af en karakter, som man hellere ville have oplevet på anlægget derhjemme.

Kommunikation til og med publikum er altså et felt indenfor hvilket, Jakob Bro kan finde god plads til forbedringer. Hans spil derimod. Og Chris Cheeks. Dét var periodisk eminent. Godt timet. Godt disponeret. Om end grænsende til det lidt for ensartede.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA