x
Bill Kirchen : Word To The Wise

Bill Kirchen
Word To The Wise

Bill Kirchen : Word To The Wise

GAFFA

Album / Proper Records
Udgivelse D. 03.09.2010
Anmeldt af
Henrik Friis

Bill Kirchens har været med siden starten af 70'erne, hvor hans skarpe Telecaster var væsentlig årsag til at Comander Cody brød igennem med sin (ganske) hårde udgave af rock, country og rhythm'n'blues. Nu har den 62-årige amerikaner begået et album med en udpluk af den stjernerække af musikere han har arbejdet sammen med gennem karrieren, og – nej: albummet falder ikke i den sædvanlige fælde med at miste fokus midt i stjernevrimlen: Elvis Costello synger fremragende i en drivende rocker, Paul Carrack og Nick Lowe laver glimrende country-duet, sammen med Commander Cody på piano sveder Kirchen selv helt igennem i den beske rocker I Don't Work That Cheap, der er fin bluesswing med Maria Muldaur osv. Uanset hvad er Kirchens spil, sound, virtuositet og aggressivitet den røde tråd, der bærer projektet igennem, og som (næsten) kan få en til at tilgive selv den ulidelige og gammeldaws untaka-untaka-country vi også lige skal have et par eksempler på undervejs. Hvis vi kan slippe for den sovs næste gang, er der lagt op til stjerneregn.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA