x
Some Speak Of The Future: Fall/Run

Some Speak Of The Future
Fall/Run

Some Speak Of The Future: Fall/Run

GAFFA

EP / Eget selskab
Udgivelse D. 01.01.2011
Anmeldt af
Erik Barkman

Nogle bands er født flyvefærdige. De har fundet byggeklodserne til deres helt eget udtryk, og de samler dem rigtigt. Men de fleste bliver sig selv med tiden, én udgivelse ad gangen. Some Speak of the Future har ikke opfundet den dybe tallerken på Fall/Run, anden vinyl-ep fra dén kant. Men de har godt fat om den håndspillede, rustikke americana, de dyrker. Astrid Myrup og Lauritz Carlsen klæder hinanden forbilledligt som sangere, og multiinstrumentalist Carlsen arrangerer sangene med sikker hånd, hverken for meget eller for lidt. Fall/Run er ikke de store armbevægelsers skueplads, men den har sin egen, stille styrke. En sang som From Sitting Down to Standing Up er en lille perle, hvor Some Speak of the Future midtvejs skifter gear fra et dovent underspillet leje til en insisterende pågåenhed, der klæder dem. Det ville være spændende at se trioen bevæge sig endnu mere ud i hjørnerne af deres udtryk, men indtil da er Fall/Run virkelig godt selskab.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA